8.1.2020  ·  Skoletjenesten

Kulturbussen kører videre i 2020-2021

Det er lykkedes at sikre Kulturbussens fremtid i 2020-21. Kulturbussen er gratis og sikker transport til skolerne i Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Ringsted, Sorø og Slagelse kommune i forbindelse med undervisningsforløb.

I 2019 benyttede 5399 elever sig sammen med deres lærere af Kulturbussen, nogle kom på denne måde i skole som i gamle dage andre kom ud på en rejse gennem vores solsystem. Kulturbussen har nu fået mulighed for at køre videre i 2020-21, så endnu flere elever kan få glæde af deres kulturregion.

Kulturbussen er gratis og fleksibel transport til grundskoler i Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommune. Kulturbussen giver mulighed for at praktisere åben skole, da i kan besøge en lang række eksterne læringsmiljøer i Midt- og Vestsjælland.

Besøgsstederne tæller ti af Museum Vestsjællands besøgssteder:

  • Flakkebjerg Skolemuseum
  • Holbæk Museum 
  • Holbæk Havn
  • Kalundborg Museum
  • Malergården
  • Odsherreds Museum
  • Odsherreds Kunstmuseum
  • Ringsted Museum
  • Slagelse Museum
  • Sorø Museum. 

Samt Andelslandsbyen Nyvang, Brorfelde Observatorium, Sorø Kunstmuseum, Ulvsborg Historisk Værksted, Vikingeborgen Trelleborg.

For at benytte sig af den gratis transport skal skolerne købe et pædagogisk tilrettelagt undervisningsforløb udviklet af en af de deltagende kulturinstitutioner.

Læs mere om Museum Vestsjællands undervisningsforløb her.

Kulturbussen er ikke kun nem og sikker transport for skolerne. Undervisningen starter allerede, når eleverne stiger ombord på bussen. Lydmontager i bussen fortæller om den vestsjællandske historie og det landskab, klassen kører igennem. Et museumsbesøg kan også kombineres med besøg i kulturlandskabet.  Kombiner f.eks. et forløb om bronzealderen på Odsherreds Museum med en stop på bronzealderhøjen Vejrhøj.

Kulturbussen administreres af Museum Vestsjælland, og hvis du ønsker at bestille bussen eller læse mere om, hvordan den virker, så kan du finde info lige her.

Kulturbussen er finansieret af de deltagende kommuner og de eksterne læringsmiljøer.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk