Vestsjælland og Vestindien
Permanent udstilling på Holbæk Museum fortæller historien om Vestsjællands og provinsens rolle i Danmarks slave- og kolonitid.
Som det eneste museum i provinsen i Danmark fortæller Museum Vestsjælland historien om den rolle, provinsen spillede i Danmarks 250 år lange tid som kolonimagt i Vestindien. Det sker i en permanent udstilling ”Vestsjælland og Vestindien”, der åbnede på Holbæk Museum den 2. april 2017. Den markerer, at det i 2017 var 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA.
Udstillingen er historien om Vestsjællands betydning i dansk kolonihistorie. Samtidig er det den oversete historie om, hvordan landet uden for hovedstaden profiterede på kolonierne.
Vi hører ofte om store palæer i København bygget af formuer tjent på sukker fra Dansk Vestindien, men resten af landet var lige så dybt engageret i kolonialhandelen, som bragte store rigdomme til Danmark, og sporene fra Vestindien findes også i Vestsjælland.
Det er fysiske spor som den vestindiske konkylie, der fungerede som brandhorn på Sejerø, og det er en sabel brugt mod slaver under slaveoprør.
Det er også de menneskeskæbner, der knytter sig til 250 års historie. Det er præsten Kjeld Jensen fra Slagelse, der endte med at lede ekspeditionen til Sankt Thomas i 1666 og stiftede menigheden i det, der blev til Frederikskirken i Charlotte Amalie på St. Thomas. Og det er familien Andreasen, der rejste til Vestindien i år 1900. De vendte hjem efter salget af øerne og oplevede, at det var svært ved at blive anerkendt som danske statsborgere.
Men det er ikke mindst historien om store rigdomme skabt på handel med sukker og sorte slavegjorte mennesker.
Saltede sild til slaver
Over alt i Danmark skabte godsejere og købmænd store formuer på at producere sukker i Dansk Vestindien eller på handel med varer til og fra øerne både før og efter slaveriets ophør. Og Vestsjælland var ingen undtagelse, understreger Karen Munk Nielsen.
Det var her Johan Lorenz Carstens, der var rådgiver Christian den 6. om de kongelige plantager i Dansk Vestindien, købte godser for den formue, han bragte med sig hjem fra Vestindien. Købmænd i Holbæk og byens rederier profiterede af handelen, mens godset Lerchenborg ved Kalundborg solgte tøndevis af saltet sild fra Storebælt som kost til slaverne på sukkerplantagerne.
Selv dele af den købmandsgård, der i dag er en del af Holbæk Museum, blev opført for penge tjent på kolonierne.
Det er slående, hvor meget samkvem, der var mellem Vestsjælland og Vestindien, og hvor store værdier handelen med kolonierne udgjorde. Da slaveriet blev ophævet, var man synligt utilfreds, fordi den lukrative eksport af saltede sild ophørte, og den lokale befolkning mistede en for dem vigtig indtægtskilde.
Velstand skabt af slaveri
Men velstanden havde en dyster bagside. Rigdommene blev skabt af sorte slavegjorte mennesker, som arbejdede i markerne, høstede sukkerør eller tjente i huset for deres herskab i Vestindien og i Vestsjælland.
Dette mørke kapitel behandler udstillingen også, og de vestsjællandske museer har flere genstande, der belyser slavernes forhold.
Vi illustrerer den del af historien med blandt andet en sabel brugt af ridende militær i Dansk Vestindien, og ifølge vores oplysninger blev den anvendt under slaveoprøret i 1848. Vi udstiller lænker af samme slags som dem, slavegjorte mennesker bar som straf.
For at lægge afstand til de mennesker, som europæerne gjorde til slaver, opstod en racisme, der fødte en forsimplet måde at se andre mennesker på. Derfor har vi helliget et helt rum i udstillingen til at vise genstande fra museets samling, der afspejler dette stereotype menneskesyn, vi i dag tager afstand fra.
Museet har også inddraget en klasse fra Høng Gymnasium, hvor elever forholder sig til begreber som frihed og slaveri, og hvor de forholder sig til spørgsmålet om en undskyldning til øerne, mens andre elever har set på Cirkel-kaffe-pigen, østeuropæisk arbejdskraft og sukkerets betydning for kolonierne.
Har skabt voldsom debat
Udstillingens refleksionsrum er en lille midlertidig særudstilling, som vises til 1. maj 2018. Den har fået politikere og meningsdannere til at fare i blækhuset med kritik, allerede inden udstillingen er åbnet.
Ord som censur, formynderi og smagsdommeri har fyldt avisernes spalter, og det undrer Museum Vestsjælland, at debatten har været så intens.
Vi er glade for, at folk forholder sig til de ting vi viser, men at nogle sparebøsser og såkaldte negerdukker kan skabe så voldsom debat ærgrer os, fordi det tager fokus fra en udstilling og en fortælling, der handler om så meget andet end, hvordan man skal udstille nogle bestemte kontroversielle genstande.
