Lyt til udsendelsen om Holbæk Havns historie

En Tidslinje - Holbæk Havns historie del 2

Holbæk Havn har en lang og glorværdig historie, som ikke kan fortælles på 5 minutter. Derfor Har Museum Vestsjælland fortalt den på 6. I denne del af podcastserien Holbæk Havns historie får du et overblik over havnens udvikling fra Valdemar Sejr til den nutidige fritidshavn. 

Med de gode fortællere på havnen
To af Holbæks eksperter i havnehistorie fortæller i udsendelsen entusiastisk om Holbæk Havn: Søren Wolstrup og Jens Dinesen.

Wolstrup er forfatteren bag bogen ‘Holbæk - havnen byens livsnerve, værftet - byens stolthed’. Med baggrund i hans research sætter han de store linjer i havnens historie på plads:

Vi har to livsbetingelser i Holbæk fra gammel tid: Det ene det er fjord og havn - og værft. Det andet, det var handelsbyen Holbæk.”, forklarer Søren Wolstrup som i starten af fortællingen.

Jens Dinesen er pensioneret stadsingeniør og omviser på Holbæk havn, og han deler ud af de gode historier om havnens liv. F.eks om havnens lidt specielle trapezlignende udseende i 1700tallet:

Man havde hestevogne dengang - og en hestevogn er ikke god til at bakke! Så derfor skulle den være så bred, så når hestevognene kom ud med kornet og hvad det ellers var, så skulle de kunne vende og køre ind,” siger Jens Dinesen i midten af podcasten.

Podcastserien
Podcastserien Holbæk Havn er tilrettelagt af historikeren Sarah Sander Laugesen, som hver torsdag i november tager dig med på en tidsrejse i Holbæk Havns historie. Serien er kommet til verden med støtte fra Holbæk Kommune.

Billede: Holbæk Stadsarkiv B12704

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk