5.12.2020  ·  Holbæk Museum

AFLYST Julemarked på Holbæk Museum

AFLYST Lørdag den 5. og søndag den 6. december kl. 10.00 – 16.00. Holbæk Museum slår igen døren op for byens hyggeligste julemarked

OBS! På grund af coronarestriktioner, er der i år kun adgang til julemarkedet med gyldig billet købt på billetexpressen.dk. Billetten gælder i tidsrummene 10-12, 12-14 eller 14-16. Entréen koster 30 kr. og kan veksles til æbleskiver på julemarkedet. 

Kom med og find hygge i hver en krog. Børnene kan klippe juleklip med deres voksne eller opleve bankospil mens der købes ind af julegaver, værtindegaver og alskens lækkerier. Vi skal være indendørs, så pyt med, at vejrudsigten ikke lover fremragende vejr.

Vi kan igen i år byde velkommen til både kendte ansigter og helt nye bodholdere, som står klar med deres produkter. God kvalitet og lækre sager finder du her.

Det kan du opleve på julemarked:
- Boder med alt fra vestindisk rom til gotlandske lammeskind, hjemmebag og træskærerier.
- Værksted med juleklip.
- Gløgg og æbleskiver i vores café.
- Historiefortælling og bankospil ved Holbæk Teater

Mange tager efterhånden mobile pay, men husk også gerne kontanter for en sikkerheds skyld.

Julemarkedet er åbent for publikum kl. 10.00 - 16.00, og der er gratis adgang til hele museet.

Holbæk Museum. Klosterstræde 18. 4300 Holbæk. Ved spørgsmål kontakt tlf.nr. 41 37 92 50.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk