Bliv engageret i din lokalhistorie

På Slagelse Museum kan du engagere dig i lokalhistorien ved at deltage som frivillig i museets arrangementer og aktiviteter. Vi har en lang række opgaver både bag ved kulissen og i forreste række foran publikum, som vi engagerer frivillige i.

Du kan blive købmand og stå bag disken med de gamle købmandsvarer eller du kan være en død person, når vi iscenesætter De Dødes Nat. Men du kan også hjælpe museets håndværker med praktiske opgaver, blive museumsvært eller havepasser.

Havelauget mødes i sommerhalvåret en gang om ugen og luger bedene i Det Grønne Byrum. De deltager også ind imellem i arrangementer eller aktiviteter, når det drejer sig om planter og blomster.

Arrangementsfrivillige deltager i løbet af året i en række forskellige aktiviteter bl.a. i skoleferierne, til påske, i forbindelse med Skt. Mikaels Nat, De Dødes Nat samt til det årlige julemarked. Nogle frivillige er mest til praktiske opgaver, mens andre frivillige gerne vil formidle til publikum eller endda spille skuespil.

Håndværkerfrivillige mødes ugentligt med museets håndværker og hjælper med både mindre opgaver og vedligehold, men også udstillingsopbygning og håndværksaktiviteter i forbindelse med arrangementer.

Hvert år i januar afholder museet en nytårskur, hvor alle frivillige bliver beværtet med lækker mad og drikke. Her inviteres også frivillige fra Flakkebjerg Skolemuseum og Skælskør Bymuseum.

Har du lyst til at blive en del af Slagelse Museum, så kontakt lokal koordinator Helle Ålsbøl på tlf: 61222520 eller mail: haa@vestmuseum.dk

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk