Frivillige med jord under neglene og gode historier

På Odsherreds Museum brænder frivillige for at gøre museet levende og fortælle om Odsherreds kulturhistorie. Odsherreds Museumsforening er meget aktive og er tovholdere på tre frivilliggrupper:

Lugekonerne

Museumshaven og de store plantebede blev etableret i 2004. I bedene er der mere end 200 planter, som et team af lugekoner (M/K) passer, plejer og udvikler. Planterne har gennem tiden været anvendt til mange forskellige formål, og alle har en historie at fortælle. Lugekonerne formidler denne historie.
Kontakt Ruth Christensen på tlf.: 23826300 eller på mail Filurt@gmail.com. Du kan også læse mere på deres blog/hjemmeside.

Arkæologigruppen

Arkæologigruppen arrangerer aktiviteter for børn og voksne, hvor du kan hygge dig og lære nyt. De råder over en række detektorer som bruges til aktiviteter og til at formidle viden om det at gå med detektor og være fritidsarkæolog. I samarbejde med Museum Vestsjælland og de øvrige arkæologiforeninger i Vestsjælland, deltager arkæologigruppen også i udgravninger og afsøgninger med metaldetektorer. For at være med behøver man ikke vide noget om arkæologi eller detektorer, der er altid nogen, der kan hjælpe og vejlede. Man skal bare have lyst til at være aktiv sammen med børn og voksne. Kontakt Joan Almgren på tlf. 25465656 eller på mail urbangartner51@gmail.com

Servicegruppen

Hjælper med at sikre at Annebjerggaard (Odsherred Museum) fremstår pænt og indbydende. Der er brug for hjælp til at passe udenomsarealer, luge og vande blomsterbede. Servicegruppen fjerner affald og bistår de øvrige grupper i forbindelse med aktiviter. Der er altid brug for nogen, der vil tage fat og hjælpe til.
Kontakt Jens Westphal på tlf. 24953032 eller mail: jenswestphael@gmail.com 

Aktivitets- og arrangementsfrivillige

Vil du gerne give et nap med, når museet er i fuld gang med at stable et arrangement på benene eller har du mange gode ideer til kulturhistoriske oplevelser med udgangspunkt i Odsherreds historie, så meld dig som frivillig på Odsherreds Museum.
Vi mangler frivillige der vil være praktiske hjælpere, kreative hjælpere og ekstra hænder når museet har af og til udstillingsreceptioner, julemarked, Kulturnat eller ferieaktiviteter i oldtidsværkstedet. Mange af arrangementerne foregår på museet, men ved nogle gange rykker vi også ud og deltager med vores kunnen andre steder. Vi har brug for frivillige der brænder for at formidle kulturhistorien til børnefamilier.
Du kan måske et gammelt håndværk og kan lide at være kreativ. Det kan være alt fra at lave buer og pile, oldtidsmad over bål til at brikvæve og lave sjove quizzer og skattejagter. Det kan også være, at du er mere til at skabe en hyggelig atmosfære omkring gæsterne og hjælpe til, når vi arbejder i værkstederne. Dermed er der også skabt grobund for de gode samtaler om de kulturhistoriske emner, vi arbejder med.

Kontakt lokal koordinator Britta Tøndborg på tlf. 24248008 eller på mail: brt@vestmuseum.dk

Omvisergruppen

Formidler museets udstillinger, nærområde og Annebjerggaard. Er du en engageret fortæller og er du interesseret i at dele din viden med museets besøgende, så kontakt os. Vi har primært brug for formidlere/omvisere i skoleferierne.

Kontakt lokal koordinator Britta Tøndborg på tlf. 24248008 eller på mail: brt@vestmuseum.dk

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk