En karbørste/skurebørste laves med kradse palmefibre.
14.3.2020  ·  Slagelse Museum

Workshop: Lær at binde en børste

Lørdag den 14. marts kl 11-14. Tid til forårsrengøring – kom og bind en børste!

Børstenbinderiet er i dag et sjældent erhverv. Håndværket er udfordret af industrielt fremstillede børster i alle kvaliteter og til rimelige priser. Tidligere var der børstenbindere i alle byer, også i Slagelse.

Kik indenfor og lær at binde en børste. Hør også om børstenbinderfaget, der aldrig fik sit eget laug, og som ofte blev udført at personer med handicaps, fx blinde eller svagtseende.

Det er ikke svært at lære at binde børster, men kunsten i det, er sammensætningen og behandlingen af de hår, der anvendes. En skurebørste kræver kradse palmefibre, mens en skotøjsbørste og bagepensel kan laves med hestehår.

Slagelse Museum zoomer ind på bæredygtighed og artsdiversitet. Med en række forskellige aktiviteter sætter vi fokus på, hvordan folk før i tiden forbrugte færre ressourcer, end vi gør i dag.

Målgruppe: Voksne og børn (ifølge med voksne)

Mødested: Slagelse Museum
Bredegade 11a


Entre: Kursusgebyr 150 kr. inkluderer to børster, adgang til museet samt kaffe og kage.

Tilmelding: enten via billetexpressen, mail til haa@vestmuseum.dk eller 61112520

Max antal deltagere: 10

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk