18.6.2019  ·  Odsherreds Museum

Udsigtstur til Vejrhøj

Tirsdag den 18. juni kl. 19. Tag med på en smuk vandretur til Brydebjerg og Vejrhøj

Vandreturen går gennem Brydebjerg Skov og Vejrhøj Skov som begge rummer gravhøje, der ledsages af en fortælling. Turens mål er gravhøjen på Vejrhøj med den fantastiske udsigt.  I klart vejr kan man se både til Kalundborg og Roskilde. 

En af bronzealdergravhøjene i Brydebjerg er skjult af et imponerende gravsted for Baron Zytphen-Adeler til Adelersborg, nu Dragsholm Slot.

Hør arkæolog, museumsinspektør Arne Hedegaard Andersens spændende fortælling om lensbaronen og hans virke som foregangsmand for inddæmningen af Lammefjorden.



Turen videre mod Vejrhøj går gennem Vejrhøj Skov og forbi flere mindre gravhøje. Vejrhøj er en gravhøj fra bronzealderen. Den er en af de højst beliggende gravhøje i Danmark med sine 121 m over havet.

Efter at have nydt udsigten og fået en fortælling om gravhøjen går turen tilbage til Vindekilde.

Tilmelding: ikke nødvendigt

Varighed: turen varer ca. 2 timer og er ikke velegnet til gangbesværede.

Pris: 30 kr.

Mødested: P-plads ved Kolåsvej i Vindekilde

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk