12.4.2019  ·  Odsherreds Kunstmuseum

Særudstilling med Christine Swane og Sigurd Swane

12. april - 8. december 2019 Veje til det gode kunstnerliv!

De to malere Christine Swane (1876 – 1960) og Sigurd Swane (1879 – 1973) var gift i årene 1910-20. Et kortlivet og turbulent ægteskab. Sidenhen opfører begge kunstnere markante og meget forskellige kunstnerhjem. Christine bygger en funkis villa som ramme om sit og sønnen Lars’ kunstnerliv nord for København og Sigurd og hans anden hustru Agnete opfører Malergården i Odsherred, som blev rammen om deres paradisdrøm.

Med hovedvægten på Christine Swanes kunst, så sætter udstillingen på Odsherreds Kunstmuseum spot på de to kunstnere der både personligt og kunstnerisk havde meget til fælles. I årenes løb udviklede de forskellige kunstneriske udtryk og valgte hver deres veje i den skabende proces. Hvor Sigurd Swane bryder igennem som ganske ung med et nyt og anderledes billedsprog, udvikler Christine Swanes kunst sig gennem årene, og hun får et stort og varigt gennembrud i 1930erne og de følgende årtier.


Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk