23.11.2019  ·  Slagelse Museum

Rør blot ikke ved min gamle jul

23. november - 21. december 2019. Jul er juletræ, gaver, brune kartofler, indkøb, julefrokost, flettede hjerter, mandelgave, hygge. Og meget mere.

Forberedelser til juleaften fylder en del hos mange. Der er gøremål i bestemte rækkefølger og elementer, der absolut ikke kan fravælges, hvis julen skal være genkendelig. Kulminationen er juleaften med julemiddag, juletræ og gaver. 

Juleforberedelser og julefejringer er fyldt med traditioner. Nogle traditioner har en uvis oprindelse, mens andre er blevet omformet i tidens løb og mistet deres oprindelige betydning. Traditioner i familierne føres med ind i nye familier. Nogle traditioner overlever ikke, mens andre nødtvungent bliver accepteret.   I denne udstilling vises nogle af de mest markante traditioner, der har været i brug i lang hundrede årig periode. Her er historier om juletræ, risengrød, julegaver og nisser, rødgran frem for ædelgran og valget mellem gås, and og flæskesteg. 

Juletræet er pyntet med traditionel pynt og i hyggehjørnet er højtlæsningsbøger med julefortællinger. 

Slagelse Museum, Bredegade 11 A, 4200 Slagelse

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk