4.5.2020  ·  Ringsted Museum og Arkiv

”Opråb”: Besættelsesjubilæet markeres med byvandring og alsang

Tirsdag den 4. maj kl. 15 gentages den populære besættelsestids-byvandring i Ringsted.

I år er det 75 år siden, den tyske besættelse af Danmark ophørte.

På byvandringen fortæller museumsinspektør Anette Månsson historier om besættelsestiden 1940-1945 på de steder i byen, hvor tingene foregik. Schalburgkorps, sabotage og flygtninge var en del af hverdagen, ligesom mørklægning, luftsirener og mangel på næsten alt. Hør beretningerne fra modstandsfolkene og ganske almindelige mennesker, der levede deres liv i den mørke tid.


Foto: Tysk parade i Nørregade Ringsted Museum og Arkiv/Museum Vestsjælland

Ringsted Kaserne var under besættelsen overtaget af den tyske værnemagt og fra sommeren 1944 blev kasernen et af Schalburgkorpsets hovedsæder på Sjælland. Det forhadte korps blev siddende på kasernen, da tyskerne afmarcherede. Mon de ville kæmpe eller overgive sig? 

Tilmelding absolut nødvendig senest den 1. maj på ringsted@vestmuseum.dk eller 59 43 23 53.

Pris: 50 kr. betales ved start. Børn og unge u/ 18 år gratis

Mødested: ved Valdemarstatuen på Torvet og slutter på Ringsted Kaserne i tide til at nå alsangsstævnet dér kl. 17.

Varighed: kl. 15.00 - 17.00

Se mere om alsang her:  https://www.facebook.com/events/496914364547304/

Publikum er meget velkomne til selv at bidrage med egne eller genfortalte oplevelser undervejs.

Tilmelding absolut nødvendig på ringsted@vestmuseum.dk eller 59 43 23 53.
Pris: 50 kr. pr. person betales ved start.

Byvandringen er henvendt til voksne og større børn/unge.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk