Kalundborg Museum

Oplev middelalderen i Korstogsbyen Kalundborg

Turen går til Kalundborg, den gamle købstad i Nordsjælland, der er kendt for sin middelalderlige arkitektur og den femtårnede Vor Frue Kirke.

Turbeskrivelse: 

Jeres guide møder jer foran den femtårnede Vor Frue Kirke, som ligger midt i Kalundborgs gamle bydel, kaldet Højbyen. Byen blev grundlagt i 1167 af Esbern Snare og kirken er bygget i denne tidlige periode af middelalderen.

Vor Frue Kirke er Nordeuropas eneste 5-tårnede kirke. I middelalderen forestillede man sig det himmelske Jerusalem som en befæstet by med netop 5 tårne. Her skulle menneskene ved tidernes ende leve i fred, sammen med Gud.

Derefter forsætter vi på en kort byvandring i middelalderbyen, hvor vi ligger vejen forbi ruinerne af Esbern Snares borg og Vestborgen.

Turen ender på Kalundborg Museum, hvor det 7 m lange Korsriddertapet hænger. Det vævede tapet fortæller den spændende historie om korstogene, til egnen, omkring Østersøen i 11- og 1200-tallet. Esbern Snare, ærkebiskop Absalon og kong Valdemar den Store er centrale figurer.

Historien afsluttes med Valdemar Sejr der vinder sejr i Tallin i 1219 hvor Dannebrog falder ned fra himlen.

Tapetet er vævet af foreningen Vævere i Vestsjælland og skænket til Kalundborg Museum i 2015. Kunstneren Claus Jørgensen Muldstrup har tegnet forlæggene.

Efterfølgende kan man på egen hånd se den imponerende have med udsigt over Kalundborg Fjord, de autentiske planter i museumshaven og ikke mindst modellen over middelalderens Kalundborg.

Varighed: Omvisningen tager ca. 1.5 timer.

Pris for omvisning op til 25 personer:
Hverdage:                                             900 kr.
Weekender:                                       1.350 kr.
Entré: herudover almindelig entré, gruppepris 30 kr. pr. person.

Pris for grupper op til 50 personer:
Omvisningen tager ca. 2 timer. Jeres guide giver en fælles introduktion i kirken og 2 på hinanden følgende omvisninger á 40 minutter. Der er fri adgang til museet og den autentiske kulturbotaniske have for den for den halvdel af gruppen, der ikke er i gang med omvisning.

Hverdage:                                          1.350 kr.
Weekender:                                       2.025 kr.
Entré: herudover almindelig entré, gruppepris 30 kr. pr. person.

Tillæg: Særåbning for jeres gruppe udenfor åbningstid

Hverdage: 200 kr./time
Weekend: 300 kr./time

Der er både mulighed for at bestille omvisningen udenfor åbningstid og/eller at få museet for jer selv uden/før eller efter omvisning.

Praktiske oplysninger:
Forplejning: i den nærliggende middelalderkælder på Bistro Bispegården kan tilkøbes: Kaffe/te og kage 75 kr. pr. kuvert. Frokostplatte 150 kr. pr. kuvert

Tilgængelighed: Kørestole og gangbesværede har kun begrænset adgang til riddersalen, hvor Korsriddertapetet hænger. Derfor udgår denne del af turen, hvis I har deltagere i kørestol.

Toiletforhold: Ikke handicapvenligt (Handicapvenligt toilet forefindes ved Kalundborghallen 50 m).

Tilkøb:
1. Udvidet byvandring gennem Højbyens krogede gadeforløb med både stenhuse fra middelalderen og bindingsværk fra renæssancen. Pris 600 kr.

Bemærkninger: Der kan forekomme ændringer i omvisningen i tilfælde af kirkelige handlinger.

Kan med fordel kombineres med:

a) Et besøg til Vævernes Hus som er væverne bag Korsriddertapetet.
b) Et besøg til Dyrehøj Vingaard med rundvisning, dansk vin og flot gårdbutik.
c) Et besøg i Bispegårdens Kunstudstilling med fri entré. Udstilling med Lundbyes værker 11. aug. – til 2. sep. 2018.

Turbeskrivelse til print

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk