24.9.2020  ·  Sorø Museum

Omvisning på Sorø Museum

Torsdag den 24. september kl. 17:00. En tidsrejse i Sorø bys historie med vægt på begivenheder, der ændrede hverdagen

Tag med på en omvisning i en af byens ældste ejendomme, Chr.4’s kro, der nu huser Sorø Museum. Byens historie er genfortalt i Tidsrejsen, en 13,5 meter lang mandshøj tegnet frise, der snor sig rundt i gange og op ad trappen med flotte scener, optrin og vigtige personer i Sorø fra oldtid til nutid.

Hør historien om Sorø by, der i mange hundrede år var dybt afhængig af Akademiet, men nu er ligeværdig partner. Hør også om B.S. Ingemann og hans fru Lucie, der hørte til byens berømte borgere. I udstillingen om Ingemann er fokus på guldalderen og i klunkestuerne er nips og borgerskab i centrum for fortællingerne. 

 

Mødested: Sorø Museum, Storgade 17, 4180 Sorø

Varighed: kl. 17.00 - 18.00

Pris: Voksen 50 kr./inkl. entré til museet og en forfriskning

Tilmelding: Billetter kan købes via Billetexpressen eller bestilles på telefonnr. 5943 2353 senest den 22. september.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk