1.7.2019  ·  Flakkebjerg Skolemuseum

Omvisning på Flakkebjerg Skolemuseum

Mandag den 1. juli kl. 11.00. Skole i gamle dage - kom med på en omvisning og prøv blækregning, tavleskrivning og smag på fedtemadder

Mød fru Nielsen i klasselokalet på Flakkebjerg Forskole og oplev en skoledag som for 100 år siden.

Forskolen i Flakkebjerg er blandt de ældste i Danmark og fremstår som en unik ramme for mere end 100 års skolehistorie. Her er komplet interiør og eksteriør fra forskolens tid 1904 – 1962. Skolestue med tavler, grifler og anskuelsesbilleder samt lærerindebolig med dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse.


Foto: skolestuen

Hør om udenadslære og anskuelsesundervisning, om at gå i skole hver anden dag, om lokum i gården og hør om forskolelærerinde fru Ingeborg Nielsen. Hun virkede som lærer i næsten 50 år, fra hun blev ansat i 1915 til skolen lukkede i 1962. Derefter blev hun boende indtil 1979, hvor hun flyttede på plejehjem.

Mødested: Flakkebjerg Skolemuseum, Gimlingevej 2, Flakkebjerg, 4200 Slagelse
 

Varighed: Kl. 11.00 - 12.00

Praktiske oplysninger: Ikke egnet for kørestolsbruger. Engelsk og tysk talende guide.

Pris: 50 kr. for voksne. Børn u. 18 år er gratis.


Tilmelding: billetter kan købes på billetexpressen eller bestilles på telefonnr 5943 2553.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk