Ringsted Museum & Arkiv står bag Ringsted Middelalderfestival – og afholder flere workshops, hvor du i anledning af festivalen kan lære mere.
29.3.2020  ·  Ringsted Museum og Arkiv

Nørklesøndag: Kursus i middelaldermad

Søndag den 29. marts 2020 kl. 11-15 skal der gang i kødgryderne. Kom og lær om middelaldermad.

Bettina Buhl fra Madens Hus i Det Grønne Museum giver en indføring i middelalderens kogekunst, køkkenteknologi og bordtøj. Undervejs afprøver vi selv et par opskrifter.
1) De store linjer i madhistorien
2) Middelalderens kogekunst – det vi ved og det vi tror vi ved – ”høj” som ”lav” i det danske samfund
3) Middelalderens køkkenteknologi – det særlige ved Danmark
4) Middelalderens bordtøj og servering
5) Ideer til smagsprøver, der kan fortælle om hverdag og fest, basis køkken og det søde køkken, ”høj” som ”lav” i det danske samfund
6) Tillavning af smagsprøver tilknyttet gode historier

En del af kurset foregår udenfor over bål, så tag praktisk tøj på.

Der er kun plads til 30 deltagere, så det er først til mølle.
Tilmelding: senest 20. marts til Kathrine Brandstrup kvb@vestmuseum.dk eller 25528330.

Kurset er gratis for frivillige fra MVE og Ringsted Middelalderfestival
Øvrige interesserede kan efter 20. marts tilmeldes og betaler et kursusgebyr på 200 kr.

Hvis du gerne vil melde dig som frivillig, kan du også kontakte Kathrine Brandstrup, der er museets frivilligkoordinator. (Hun har dog ferie uge 7 & 8).

Arrangementet finder sted på Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41, Ringsted.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk