Holbæk Museum

Mennesket fartøjet og fjorden – i Kystlivscentret på Holbæk Havn og galease Anna Møller

Er du interesseret i alt der bare lugter af vand? Så kom med på en spændende omvisning og hør historier fra sømandens verden og de gamle maritime håndværk.

Turbeskrivelse:

Er du interesseret i alt der bare lugter af vand? Så kom med på en spændende omvisning i det nye kystlivscenter og på Holbæk Havn, der handler om livet ved og på fjorden med de skæbner og de mennesker der levede her. Kik ind i Marie Olsens
fiskesalg. I beretningen om Marie Olsen fylder hendes arbejde med at give fiskerne mulighed for et anstændig afkast på deres fangst en hel del. 


Vi lægger vejen forbi Nationalmuseets galease, Anna Møller, her vil du se skibsbyggere arbejde på det gamle træskib på tæt hold, som de er ved at renovere til fordums pragt. Anna Møller fra 1906, har længe trængt til en renovering, hvilket nu sker takket være A.P. Møller Fonden og et samarbejde med Holbæk kommune og Museum Vestsjælland.

Turen går også igennem bådebyggeriet, sejlmageriet og reberbane. Der er rig mulighed for selv at prøve kræfter med fx
vægtstangsprincippet, barkning af sejl, at slå reb.

 

Pris for omvisning op til 20 personer:
Varighed:
       Omvisningen tager ca. 1 time.
Hverdage:          800 kr.
Weekender:     1.000 kr.


Tillæg:  Der er også mulighed for at booke en børneomvisning

Praktiske oplysninger:
Tilgængelighed: Udstillingen er handicapvenlig, men der trapper til nogle af udstillingsområderne.
Toiletforhold: Handicapvenligt toilet findes på Holbæk Museum

Turen kan med fordele kombineres med:
a)Holbæk Museum på egen hånd. Holbæk Museum er næsten et friluftsmuseum men i koncentreret form, for alle bygninger ligger ud til den hyggelige museumsgård. Holbæk Museum rummer et udvalg af interessante udstillinger, og efter omvisningen
er man velkommen til at gå rundt på egen hånd.

b) Byvandring i Holbæk med særlige udvalgte fokusområder som på middelalderbyen Holbæk eller de spændende historiske
bygninger i Holbæk

c) Omvisning i Bakkekammen 45 - et unik Bedre Byggeskik-hus med oprindelige detaljer.

Turbeskrivelse til print

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk