15.6.2019  ·  Ringsted Museum og Arkiv

Markering af Dannebrogs 800 års jubilæum

Lørdag den 15. juni kl.10 inviterer Ringsted Sogn, Danmarks-samfundet og Ringsted Museum & Arkiv/Museum Vestsjælland til en festlig markering af 800-året for Dannebrog som nationalfane.

Verdens ældste nationalflag
Sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (Tallinn), Estland den 15. juni 1219. Kong Valdemar Sejr vandt slaget og hjemførte fanen i triumf. I dag hviler Valdemar Sejr i Sct. Bendts Kirke.

Danskerne har generelt et meget nært forhold til flaget, der bruges både på flagstænger, på juletræet, på fødselsdagskagen og ved sportskampe.
Så på 800-års dagen er det vel meget passende at festligholde vores flag?

Alle er velkomne – det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

 

Program:

Ændringer kan forekomme
10.00 Faneoptog ved Danmarkssamfundet og byens foreninger

10.30-11.45: Gudstjeneste, Sct. Bendts Kirke
Faneborg i kirken
Festtaler
Indvielse af af evt. nye faner

11.45-12.30: Aktiviteter på forpladsen og i kirken
Løjer ved Ringsted Morskabskloster
Middelalder-frokost til salg
Fortællinger om Dannebrog & Valdemarerne
Tårntur

 

Vil I gerne være med – men har ingen fane?
Ønsker I en fane til jeres forening kan I henvende jer til Mogens Larsen, kontaktperson for Danmarks-Samfundet i Ringsted, så vil han hjælpe med ansøgning.
Danmarks-samfundet uddeler faner gratis til foreninger i Danmark.

Kontakt & tilmelding
Kontaktperson for Danmarks-samfundet i Ringsted Mogens Larsen tager imod tilmeldinger til faneoptoget.

Kontaktoplysninger:
Mogens Larsen
mogensklarsen@mail.dk
Telefon: 25213051

Sidste tilmelding: 8. april 2019.

dann

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk