1.10.2020  ·  Odsherreds Kunstmuseum

Kunstnerfamilien Trier: Folk, fæ og fællesskaber

Torsdag den 1. oktober - 20 . december 2020

Højskolens verden, Odsherreds bakker, livet på landet – og i Norden. Det er centrale temaer for de to generationer af billedkunstnere, der var vokset op i kølvandet på oprettelsen af Vallekilde Højskole – én af landets mest fremtrædende og betydende folkehøjskoler. 

Den blev oprettet i 1865 af den unge teolog Ernst Trier (1837 – 1893), og på direkte opfordring fra digter præsten N.F.S. Grundtvig. Han mente, at der var behov for en højskole i Vestsjælland, og at Ernst Trier var den, der kunne løfte opgaven.

Ernst Triers yngste søn, Troels (1879 – 1962) blev uddannet som billedkunstner, og bosatte sig i Vallekilde, hvor højskolens verden blev omsat til maleriske motiver. Samtidig malede han med stor entusiasme landskaber og dyrene i landskabet – først og fremmest køer, men også heste.

Troels fik to sønner, der også gik billedkunstnervejen: Holmer (1916 – 1999) og Ernst (1920 – 1979) fortsatte i faderens fodspor ud i landskabet og tilbage i den nordiske motiv-kreds, men det maleriske udtryk blev med årene mere skitsepræget og eksperimenterende.

Det er denne billedverden, Odsherreds Kunstmuseum sætter fokus på i denne særophængning med de tre Trier malere. Tilsammen giver billederne et indtryk af:  Folk, Fæ og Fællesskab.

Holmer Trier 1916 - 1999 Ordrup Næs 1940'erne

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk