31.8.2019  ·  Kalundborg Museum

Kalundborg Middelalderfestival

Lørdag den 31. august og søndag den 1. september afholder vi middelalderfestivalen ”Dannebrog – flaget fra himlen

Museum Vestsjælland markerer Dannebrogs 800-års jubilæum med en storslået middelalderfestival i Kalundborg Højby.

Lørdag den 31. august kl. 11-21
og søndag den 1. september kl. 11-16

 

Stedet er Kalundborg. Året er 1219.
Valdemar Sejr vender hjem fra korstoget
mod det hedenske Estland.

Han har en gave med hjem til det danske folk.
Dannebrog – flaget, der faldt fra himlen.

Vær med, når dronning Bengerd hilser kong Valdemar, ærkebiskop Anders Sunesen og de modige johanitter-riddere velkommen hjem.

Der bliver utallige muligheder for også at lytte til, smage på og opleve middelalderen i de mange små optrin, der vil afløse hinanden på pladsen.

Kalundborg Middelalderfestival afvikles som et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Kalundborg Kommune, Vor Frue Sogn, Bispegården, foreninger og frivillige fra byen.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk