13.6.2020  ·  Sorø Museum

Det særligt danske?

13. juni - 2. august 2020. Denne udstilling følger nogle af de spor, som tabet af Sønderjylland og genforeningen i 1920 har afsat i dansk kultur. I sproget, gennem sangen, med byggestilen i form af Bedre Byggeskik, på højskolerne som centrale mødesteder og endelig i håndarbejdet, som mange lærte på højskolen.

I krigen i 1864 mistede Danmark Slesvig, Holsten og Lauenborg. I det vi i dag kalder Sønderjylland, levede 200.000 dansksindede under fremmed herredømme. I 56 år oplevede de deres sprog og kultur blive undertrykt. Alligevel bevarede mange dansksindede deres rødder til Danmark. En tilknytning der kun blev stærkere med tiden, efterhånden som undertrykkelsen tog til.

De dansksindede fik forbud mod tale dansk, at sende deres børn i danske skoler og at bruge Dannebrog. Flaget blev derfor gemt væk. Kun én gang om året ved hovedrengøringen kom flaget ud i det fri, hvor det blev luftet på hækken. Indendørs viste man sympatier med Dannebrog i forskellige udgaver, malet på kaffestel, vævet på duge, trykt på tørklæder og meget andet. 

Udstillingen kommer ikke omkring det hele, så det er ikke den fulde "sandhed" om det særligt danske. Den lader sig næppe indfange. Tabet af Sønderjylland og genforeningen 1920 knyttede sammenhænge og gav inspiration mellem landsdelene. Herfra trækker udstillingen tråde frem til nationalstaten anno 2020 og spørger: hvad er særligt dansk for dig?

Blandt de kulturspor, som udstillingen forfølger er Genforeningssten, Bedre Byggeskik, Kaffebordet og Højskolerne:

Genforeningssten
På en bakke ved landsbyen Høve i det Nordvestlige Sjælland ligger Esterhøjstenen. Den blev i 1920 trukket af 4.300 frivillige op på bakken med håndkraft. Fundamentet til den 25 tons tunge troldesten, som de lokale kaldte den, blev gravet af en gruppe drenge med de bare næver. Det var en kæmpe præstation, og den dag i dag troner stenen med højen med udsigt til Kattegat. Overalt i Danmark gjorde tusindvis af danskere store anstrengelser for at fejrer Sønderjyllands genforening med Danmark. Det var ikke kun sønderjyderne, der kom hjem - det var Danmark, der blev hel igen. Det giver et perspektiv på den moderne nationalstat både som et politiske projekt og som en folkelig eufori.

Bedre Byggeskik
Den danske Landsforeningen for Bedre Byggeskik, stiftet i 1915 og den tyske Baupflege Kreis Tondern, stiftet i 1907 var begge et opgør mod historismen. Det var en stilretning, der blandede udtryk fra forskellige tider og steder i et sammensurium og var både elsket og forhadt. De to nye foreninger derimod arbejdede for et udtryk med rod i lokale byggetraditioner. Bedre Byggeskiks motto var: et enkelt og fornuftigt byggeri med tydelig sammenhæng mellem indretning, materialevalg og udseende.

Bedre Byggeskik fik sit organisatoriske udspring i Holbæk, idet Andreas Bentsen på Vallekilde Højskole i 1877 etablerede en Haandværkerskole, hvor bygningshåndværkere kunne uddannes åndeligt og fagligt. Initiativet førte til etableringen af Bygmesterskolen i 1915 under sønnen Ivar Bentsens ledelse.

Kaffebordet
De dansksindede sønderjyder ønskede efter 1864 at samles om deres nationale sag. Da de preussiske myndigheder undlod at give spiritusbevilling til de kroer, hvor dansksindede mødtes, begyndte man fra  1890’erne at etablere forsamlingshuse. Uden spiritusbevilling i forsamlingshusene blev der serveret kaffe og kager til møderne. Kvinderne medbragte deres eget hjemmebag, som fyldte godt op på de lange borde. 7 bløde, 7 hårde og 7 tørre kager.
Nu kunne deltagerne holde deres taler og synge på dansk hen over det veldækkede kagebord. Det kunne ingen preussisk myndighed forhindre. 
Traditionen blomstrede op igen under 2. verdenskrig, da det var forbudt at holde møder, men ikke at holde kaffebord, så sønderjyderne brugte denne mulighed til at mødes lovligt.

Højskolerne
Verdens første højskole blev oprettet i Rødding i 1844 med det formål at fremme det danske sprog og  bevidstheden om dansk identitet.  Rødding var da en del af hertugdømmerne, der blev regeret af den danske konge. Det officielle sprog og forvaltningssproget var tysk. Efter 1864 måtte Rødding lukke og lærerne søgte nord for Kongeåen. Selvom det preussiske styre havde udstedt forbud mod ophold på højskole i Danmark, tog mange dansksindede unge fra Sønderjylland til Askov ved Vejen og Vallekilde I Odsherred i slutningen af 1800-tallet.

Hvorfor spørgsmålstegnet?
Titlen er formet som et spørgsmål samtidig med at den indeholder et budskab, der trækker tråde tilbage til det danske mindretal i Slesvig og helt frem til nutiden.

Og her betyder spørgsmålstegnet, at vi i vores undersøgelser har arbejdet med spørgsmål som:
Hvad er det særligt danske, og hvorved adskiller det sig ved andres særtegn? Findes der noget, der er særligt dansk for alle danskere? Og hvornår er der behov for at tale om det særligt danske?

Udstillingens tekster er oversat til tysk.

Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Museet på Sønderskov. Den er blevet til med støtte fra Kulturministeriets og Folketingets pulje til markeringen af Genforeningsjubilæet 2020. 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk