15.4.2019  ·  Skælskør Bymuseum

Den gamle stadsstue

Ny særudstilling viser et interiør. Kom og oplev stemningen og se nogle af de spændende ting, der var i en stadsstue

En stadsstue en en fin stue, der kun blev brugt ved særlige anledninger for eksempel ved højtid, fest og besøg. Stads betyder pynt, men ordet er ikke længere så brugt. I Stadsstuen stod de fine møbler, her var nips og familiefotografier hang på væggen. Stadsstuen kunne også bruges til opbevaring af ting, man sjældent brugte.

 

Man prøvede at beskytte møbler og andet i stuen mod møl ved at lægge mølkugler og lavendler i gemmerne. Forfatteren Jane Aamund har beskrevet det sådan: ”Man kunne godt lugte i stadsstuen, at den ikke blev brugt så tit. Møblerne lugtede muggent og lidt af lavendler”. 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk