7.4.2020  ·  Kalundborg Museum

AFLYST Kampteknik i vikingetiden

Tirsdag den 7. april kl. 19.30: Foredrag ved Rolf Warming om kampteknik og våbenbrug i vikingetiden.

Interessen for vikingetidens krigsførelse er større end nogensinde, især som følge af populære tv-serier som HBO’s Vikings. Selvom der gennem de sidste år, har været stor interesse for vikinger og vikingetiden, har det faglige fokus på vikingetidens krigeriske praksisser været overraskende mangelfuld.

I dette foredrag bliver der stillet skarpt på vikingetidens kampteknik, når arkæolog Rolf Warming fortæller om våben, våbenbrug og taktikker i vikingetiden. Både til lands og til søs. Her vil der især være fokus på skjoldet, der giver et rigtig godt indblik i, hvordan datidens krigsførelse har set ud. Du vil derfor høre, hvordan netop skjoldet har forandret vores opfattelse af formationer i vikingetiden. Herunder myten om skjoldmuren.

Sidst, men ikke mindst, vil foredraget også belyse nogle af de mennesker der har udført disse kamphandlinger: de frie bønder, hirden, bersærkerne og de kvindelige krigere. I det seneste årti, har arkæologisk og historisk forskning kastet nyt lys over flere af disse krigere i vikingetiden og tilvejebragt en mere nuanceret opfattelse af deres rolle i datidens krigsførelse.

Sted: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg

Tid: 19:30 men porten åbnes kl. 19:00

Pris: Gratis entré for Museumsforeningens medlemmer – ellers 50 kr.

Ingen tilmelding nødvendig

Foredraget arrangeres af Kalundborg Museumsforening i samarbejde med Kalundborg Museum

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk