Velkommen til Museum Vestsjællands digitale version af udstillingen Sublime Sug

 

Udstillingen Sublime Sug sætter fokus på rygning i mands minde. Vi viser, hvordan der er sket en rivende udvikling fra, at rygning var almindeligt, ja nærmest progressivt til at rygning i dag af mange opfattes som uacceptabelt.  

Historien om rygning er også historien om de forskellige sociale sammenhænge, hvor det har været almindeligt anerkendt at ryge. Hvem husker ikke fadet med cigaretter og cigarer, der gik rundt til familiefesterne? Og det er samtidig en personlig historie for mange. Kan du huske første gang du røg i smug?

God fornøjelse.

Helbredende Tobak?

Columbus overværede en sær skik, da han kom til indianernes land.  Indianerne trillede tørre blade fra en plante sammen til en rulle, tændte ild i den ene ende og sugede røg ind i munden fra den anden ende. Røg kom ud af mund og næse, og det så mærkværdigt ud. Idet de pustede røg, syntes det som om, de både blev trætte og opfrisket på samme tid.

Lokale medicinmænd anvendte tobak til helbredelse af alle mulige sygdomme og skavanker. Familier skabte og vedligeholdte fred ved fælles rygning og kom også i kontakt med deres guder gennem tobakkens særlige kraft.

Det var i 1492, og Columbus blev så begejstret for skikkene, at hans skibe bragte tobaksfrø med retur til Europa, hvor de blev sået i klosterhaverne.

Samtidens læger anvendte tobak mod smerter, sår, halsbrand og brystlidelser. Mod sult og tørst, hundebid, vorter og ligtorne. Og endda som genoplivelse af døde, som fik pustet røg igennem sig via et klyster bagi. Under pest epidemierne i 1600- og 1700-tallet blev tobaksrygning anvendt forebyggende og tobaksrøgen som desinficerende middel.

Lægen Jean Nicot efterprøvede tobakkens medicinske virkning på sin patient, enkedronning Cathrina af Medici. Hun led af migræne, og han lod hende indsnuse tobaksblade som lindring. Det virkede, og som tak blev tobaksplanten navngivet Nicotiana efter lægen, heraf betegnelsen nikotin.

Den danske konge, Chr. 4, var ikke enig med lægestanden. Han forsøgte i 1630’erne at forbyde brug af tobak. Den ledte til svaghed, fattigdom, ulykke, horeri, bedrageri og endda mord. Det lykkedes ikke at håndhæve forbuddet, i stedet pålagde han den importerede tobak skatter og afgifter. Foruden intens smugleri, bevirkede afgiften også etablering af danske tobaksmarker. De gav et pænt udbytte, hvorved importen naturligt faldt, og dermed kongens indtægter fra skatten. Den danske avl blev pålagt afgifter, så steg importen, der blev pålagt nye importafgifter, og sådan fortsatte det. Skatter og afgifter blev indregnet som en faktor i statens budget.

En del af den importerede tobak kom i en periode i 1700-tallet fra de danske kolonier i Caribien. Tobak var med i den trekantshandel, som bestod af danske våben og varer til Afrika i bytte med slaver, der blev fragtet til De dansk vestindiske øer, hvorfra sukker, rom og tobak blev fragtet til Europa og Danmark.

Langpibe
Den lange pibe var mest velegnet at ryge på, når man sad ned. Nogle langpiber var endda så lange, at de skulle understøttes med en skammel for ikke at vælte. Langpiben hang på et pibebræt på væggen, når den ikke var i brug. Pibehovedet kunne være i træ, sølv, merskum, porcelæn eller læder.

Herreværelset

Stereotyperne var engang velkendte: En tykmavet mand med en rygende cigar og et glas cognac er billedet på kapitalisten, mens den magre lidt langskæggede piberygende mand med tekoppen er personificeringen af åndsarbejderen.
 
Begge typer kunne finde hvile i Herreværelset.

Herreværelset er, som navnet indikerer, et rum for mænd. Et frirum, hvor manden kan trække sig tilbage fra kvindens domæne i hjemmets øvrige rum. Herreværelset havde sin plads i byborgerskabets boliger, og var i sin oprindelse maskulint indrettet med tungere møbler end i de øvrige stuer. Som minimum var det møbleret med magelig lænestol og sofa, et skrivebord og bogreoler. Spillebord, barskab og tobaksskab hørte også til. Nips og pynteduge var derimod forvist til de kvindelige sfærer.

Mændene trak sig tilbage til herreværelset efter middagen. Her fik de ild på cigaren, lidt godt i et glas og måske et spil kort. Kvinderne røg ikke.

Under opholdet i herreværelset bar mændene særlige jakker, en såkaldt smoking. Den forblev i herreværelset, så røglugten ikke blev bragt ud i resten af hjemmet. Smokingjakken er oprindelig i fløjl. Den syes nu i enten sort eller hvid uld med silkebesat revers og anvendes som festjakke.

Kvinder og mænd havde siden 1700-tallet været fælles om at bruge snus. Omkring 1850 blev snus umoderne, og mænd begyndte i stedet at ryge cigar og cigaret. Den type rygning var ikke forenelig med 1800-tallets romantiske syn på kvinden, som enten måtte ryge i smug eller tåle omgivelsernes ringeagt. Det siges, at det var for at skåne kvinderne mod mændenes røg i hjemmet, at der kun blev røget i herreværelset.

Herreværelset var fars stue, som ofte også blev brugt som familiens ekstra dagligstue, hvor ryg-ning var tilladt. Herreværelset i sin oprindelige funktion havde sin glansperiode fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til mellemkrigsårene. Funktionalismens boligidealer reducerede de mange funktionsopdelte stuer til en større stue med alle funktioner. Bogreoler, skrivebord og askebægre fik plads i den nye stue sammen med børnenes legetøj og kvindens sybord. Og der blev røget både ved spisebordet og i sofaen.

Emanciperede kvinder

I 1920’erne kaldte man kvinder, der røg cigaretter, emanciperet og frigjorte. De var foregangskvinder, der viste, at de havde magt over deres liv og ikke stod tilbage for noget – og slet ikke for mænd. Kvindernes cigaretter betonede deres sensualitet og tiltrækningskraft, og rygningen havde afgjort en seksuel undertone.

Cigaretten kom ikke alene. Mellemkrigsårene var på mange måder en ny tid. Nye politiske ideologier satte demokratiet på prøve. Arkitekturen foreskrev rene linjer og enkelt design. Kunsten var til gengæld abstrakt. Moden gav kvinderne ben og arme frisurer, der var lette at holde og hatte, der sad på hovedet i stedet for blot at balancere på det. Kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet, og de blev der – i deres nye outfit, som gav dem bevægelsesfrihed til både at køre bil, arbejde. Og ryge.

Cigaretten var under 1. verdenskrig blevet meget populær hos mændene. Nu tog kvinderne den også til sig. Det var ikke længere ildeset, at kvinder røg, det blev betragtet helt naturligt. Kvinderne røg på arbejdet, i hjemmet og efterhånden også på gaden. Cigaretrør i forskellige materialer blev et eksklusivt tilbehør, og dametasken blev større for at rumme cigaretpakke og lighter. Når en mand tændte en kvindes cigaret, kunne det være en galant handling. Det kunne også være et symbolsprog for invitation til en mere intim kontakt.

Når man tænker kvinde, cigaret og cigaretrør er der ikke billedet af husmoderen, der står og ryger over kødgryderne, der springer først i øjnene.

De kvindelige rygere i 1920’erne lod håret klippe kort og smed korsettet. 100 år senere har plastik operationer overtaget det kvindelige kropsideal. Og den offentlige mening om kvindelige rygere er, at de nærmest er sølle. Væk er selvbestemmelsen, frigjortheden og uafhængigheden. Kvindelige rygere er slaver af tobak. Ikke emanciperet. De frigjorte 20’ere kvinder er afløst af de økologiske speltmødre i 10’ere.

Sublime Sug

Antiryge-kampagner kan være én metode til at få afvendt rygere og derved højne befolkningens sundhed, afgifter på tobak en anden.

Skatter og afgifter har været en del af tobakkens salgspris siden Christian IV’s tid.

Med rygning er der altid både et for og et imod
Rygning eller forbud mod rygning kan være et middel til både straf og belønning
Rygning kan både skabe livsindhold og lede til døden
Rygning kan smage og lugte godt eller ad h…til
Rygning kan være sublime sug

Samtidig med kampagner mod rygning er afgiftsskruen strammet, især i de seneste ca. 25 år. Fra 1. april 2020 koster 20 cigaretter 58 kr. heraf er afgiften til staten på 34,76 kr.

Den høje pris på cigaretter har tilskyndet mange til smugleri til privat forbrug. Smugler metoderne var meget fantasifulde.  Man kunne gemme cigaretpakkerne på kroppen, i tasker med ekstra bund eller under bilens sæder. Smugling med salg for øje var af en anden kaliber, og salgskanalerne havde ofte mange mellemmænd.

Smugling er én måde at spare penge på. Man kan også rulle cigaretterne selv. Redskaber til hjemmerulning har været i handlen længe. Det mest simple er en måtte i strå, som tobak rulles ind i sammen med et stykke papir. Filter cigaretter rulles i en maskine, hvor løse færdige papir med filtre trækkes ud over den rullede tobak.

Reklamer

Oprindelig var der ikke så stor forskel på de danske filtercigaretters tobakssmag, om end nogle cigaretter havde en stærkere og mere krydret smag end andre.

Når forskellen er lille, er det derfor endnu mere nødvendigt at reklamere for eget produkt.
Gennem reklamen tiltrækkes udvalgte brugere, der kan identificere sig med reklamens sprog
og stilistiske udtryk.

De første danske cigaretreklamer med slogans kom i slutningen af 1950érne. En af de mest kendte - Jeg er også gået over til Prince – er fra 1957. Tobaksreklamer i danske medier blev forbudt i 2001.

Rygningens glansperiode startede efter 2. verdenskrig og toppede i 1970 og 80’erne. Samtidig med, at der kom flere rygere til, røg den enkelte også mere. I 1953 var ca. 77 % af den mandlige befolkning rygere, mens ca. 40 % af kvinderne røg. Andelen af kvindelige rygere var stabilt frem mod midten af 1990’erne, mens andelen af mandlige rygere faldt til 44 %. Cigaretrygning var i hele perioden klart foretrukket, og da andelen af mandlige rygere faldt, var det cigar og piberygerne, der var faldet fra.

I festligt lag

 

Ved familiefester var det før i tiden almindeligt, at der blev budt cigaretter rundt ved bordene under måltidet. En del af borddækningen var kuvertaskebæger og små tændstiksæsker.

 

 

 

 

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk