Velkommen til Museum Vestsjællands digitale version af udstillingen

Musselmalet – historien om et mønster

 

 

DET HVIDE GULD

De første stykker porcelæn var lavet af kineserne i det 7. århundrede (mens vi havde vikingetid i Norden). Under Ming-dynastiet (1368-1644) blev der anlagt kejserlige porcelænsfabrikker, der fremstillede porcelæn med dekorerede blå motiver på en hvid bund. Det fine og skrøbelige porcelæn var ofte beklædt med sølv, og det blev anvendt til fade og skåle.

Kinesisk porcelæn blev kendt i Europa i løbet af middelalderen. Den egentlige udbredelse tog dog først fart i 1600-tallet via Ostindiske kompagniselskaber, der anvendte porcelænet som ballast i laster med krydderier, the og silke.

I 1700-tallet blev serveringsservice som kopper og underkopper til kaffe-, the- og chokoladenydelse importeret i store mængder. Europæiske kemikere og alkymister forsøgte af afdække hemmeligheden bag porcelænsfremstillingen. Mange satte helbredet på spil i laboratorierne. Det lykkedes i 1709 for alkymist J.F. Böttger fra Meissen i Tyskland at knække koden.

Den lokale kurfyrste August den Stærke oprettede på den baggrund en porcelænsfabrik i Meissen i 1710. Det fortælles, at han imidlertid ikke ville dele hemmeligheden bag porcelænet med nogen, så han spærrede porcelænsfabrikkens medarbejdere inde.

Omkring 1720 fandt porcelænsfabrikken en metode til at fremstille hvidt porcelæn med bemaling i blåt under glasuren efter det kinesiske forbillede, og musselmønsteret var født i Europa.

 

Kop med underkop fra Den Kongelige Porcelænsfabrik sidst i 1700-tallet

 

MUSSELMØNSTER

Blåmalede dekorationer på kinesisk porcelæn var inspirationskilden til det musselmønster, vi kender og som hele verden forbinder med dansk porcelæn. Der er flere forklaringer på, hvorfor det hedder musselmalet. Måske stammer navnet fra den riflede form, som minder om en muslingeskal. Måske er navnet knyttet til den blå farve.

Mønsteret består i den danske version oprindelig af en stiliseret krysantemumblomst, som var meget yndet på kinesisk porcelæn og af en stiliseret potentil, som er en nordisk blomst. Mønsteret udgøres derudover af blomsterranker med stiliserede blade, nøddeblomster, små græstotter ved cirklen og tunger for enden af mønstrets delestreger. Musselmønsteret porcelæn kræver kun to gange brænding. Det gør det billigere at fremstille i forhold til de mere farverige stel. Efter første brænding bliver mønsteret malet med den koboltblå farve direkte på emnet, inden den dækkes med en gennemsigtig glasur og brændes sidste gang.

Foruden Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor musselmønsteret har været anvendt siden 1776 og altid på en riflet bund, kendes mønstret i Danmark blandt andet også fra Bing & Grøndal, der introducerede et musselmalet stel i 1875.

Det musselmalede motiv har igennem 1900-tallet været meget populært og findes i utallige versioner på mange materialetyper. Fra påtrykt mønster på glat hvid porcelæn til emaljerede kaffekander, bliklegetøj og broderede tekstiler.

 

Der er mange smukke detaljer i musselmønstret, her fanen på halvblontetallerken fra Den Kongelige porcelænsfabrik.

 

STEL NR. 1

I 1774 lykkedes det Franz Henrich Müller at forstyrre Meissens monopol og fremstille porcelæn i Danmark. Året efter stod enkedronning Juliane Marie i spidsen for oprettelsen af aktieselskabet ”Den Danske Porselins Fabrik” i København. Fabrikken fik monopol.

Juliane Marie opfandt de tre bølger, som alt porcelæn fra fabrikken skulle mærkes med på bagsiden. Bølgerne symboliserer Danmarks tre vandveje, Lillebælt, Storebælt og Øresund. Stemplet med kongekronen er også hendes værk. Det skal minde os om fabrikkens royale forbindelse.

I 1776 blev produktionen af det musselmalede stel påbegyndt. Allerede fra starten var det tanken, at det skulle være fabrikkens flagskib og økonomiske sikring. Det musselmalede stel fik stelmønster nummer 1.

Produktionen voldte imidlertid mange begyndervanskeligheder, og der var i 1779 endnu ikke solgt noget derfra. Kong Christian Vll lod kongehuset overtage alle aktierne i 1780. Herefter kom fabrikken til at hedde ”Den Kongelige Porcelainsfabrik”. Med ophævelsen af enevælden i 1848 gik fabrikken over på private hænder, og statsmonopolet blev ophævet.

I 1882 blev fabrikken købt af ejeren af fajancefabrikken Aluminia og flyttet til dennes adresse på Frederiksberg. Arnold Krog blev ansat som kunstnerisk leder, og han skubbede for alvor gang i udviklingen af stel nr. 1. Han introducerede halv - og helblonde i det musselmalede, og alle stel vandt stor popularitet på Verdensudstillingen i Paris i 1889.

Siden 1985 har fabrikken været en del af Royal Copenhagen. I 2000 blev Blå Mega Riflet lanceret. I starten ikke til lige stor begejstring for alle. Nu er det som om, det altid har været der. Stellet har for øvrigt stadig stelnummer 1.

 

Borddækning med varianter af musselmalet sevice fra forskellige porcelæns- og fajance fabrikker.

 

BORDDÆKNING

Det musselmalede stel kom til i en periode, hvor borddækningen i toneangivende kredse så småt begyndte at ændre karakter. Opsatser, terriner og fade med skueretter havde indtil da haft den mest fremtrædende plads på bordet, men efterhånden blev kuvertopdækningen mere udbredt.

En god opdækning i slutningen af 1800-tallet indeholdt 5 glas, 9 stykker bestik samt adskillige porcelænstallerkener oven på og ved siden af hinanden alt sammen draperet med en smuk foldet stofserviet. Yderligere tilbehør til hver kuvert kunne være kniv-holder, asiet til brød, saltkar og askebæger i porcelæn.

De mange enkeltdele, der skulle bruges til en borddækning, fandtes selvfølgelig i udvalget af det musselmalede porcelæn.  Og gik man hele vejen, var tilhørende tekstiler broderet med musselmønsteret for at gøre borddækningen til en komplet overgivelse til den blå dekoration.

Det oprindelige musselmalede riflede stel har 664 formnumre. Halv- og helblonde (fra 1885) har henholdsvis 264 og 200 formnumre. Samlet set er musselmønsteret anvendt på omkring 1790 forskellige porcelænsdele. Formnumrene aflæses som brøker på bagsiden af porcelænet fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Hvor borddækningen langt op i 1900-tallet var forbeholdt et af variationerne af det musselmalede stel, er der i dag langt større spillerum. Det oprindelige riflet, halv- og helblonde musselmalede blandes med Mega Riflet i enten blå eller sort i utallige variationer.

 

Den billige hverdagskaffekop, fra en tysk porcelænsfabrik, blev også dekoreret med en musselvariant.

 

 

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk