Besat og Befriet - Sorø 1940-1945

Videoer om befrielsen i Sorø

       

Hverdagsliv under krigen

Under besættelsestiden var der stor vareknaphed, så det gjaldt om at være opfindsom og sparsommelig. Ved måltiderne blev bunden altid lagt med en forret, så kunne man spare på hovedretten.

Det kneb med sydfrugterne
”Til forskel for så mange fra byen, da havde vi den fordel, der var ved at bo på landet. Vi var selvforsynende både på den ene og den anden måde. Det eneste der kneb, det var med de der sydfrugter. Så havde jeg en onkel, der var købmand, der var altid appelsiner.”

Knaphed
”Jeg havde en farmor, der var blevet alene meget tidligt. Under krigen tog hun rundt og besøgte sine tre børn.  Der blev jo ikke købt nye sokker vel! Foden blev hyllet op, og så blev der strikket ny fod. Der blev syet skjorter af melsække og alt var jo i orden. Når min farmor kom, så blev der syet og lappet og stoppet.”

Bil
”Nu havde morfar fået ny bil. En Opel Olympia, spritny. Den blev så stillet ind i garagen, dækket til med sække og presenninger for at ikke den skulle findes. Jeg kan huske hvert forår, når der blev gjort hovedrent i huset, så blev den afdækket, rullet ud, vasket og ordnet og luftet, og så fik jeg lov til at sidde og lege dér.”

Underholdning
“Vi var tre drenge, vi sad rundt om bordet og far læste Ivanhoe og Erik Menved og Ingemanns historiske romaner. Den der blev læst op flest gange, det var Gøngehøvdingen. Det var underholdningen.”

Krigsretter

Hvidkålssuppe
Grønkålsuppe
Kålrabisuppe
Gule ærter
Brune bønner
Byggrød
Sagovælling - glovælling
med kaneldrys

         

Besat - krigen i Sorø

Da tyskerne kom til Sorø, overtog de Borgerskolens gymnastiksal, og i 1943 blev hele skolen besat. Krigen blev i Sorø for det meste oplevet på afstand.
   
Tyskerne i Sorø
”I vinteren 1941 samledes nogle tyske soldater på Dyrskuepladsen efter mørkets frembrud, hvor de sang firstemmigt. Det kunne høres langt ud over Sorø, og flere borgere stillede sig i mindre grupper ved Fægangen og lyttede. Det virkede som om, de ikke rigtig kunne lide at blive set dér.”  

Tyske soldater på march gennem Alléen i Sorø.

Forbud mod forsamlinger
Der var generelt forbud mod forsamlinger under besættelsen. Under den store folkestrejke 1944 samledes en række borgere i Albertikrydset. ”Der kom en motorcykel med sidevogn og 2 bevæbnede soldater. De beordrede de tilstedeværende, at man skulle spredes.” De tyske soldater kørte op på fortovet og truede med deres våben, hvilket hurtigt spredte forsamlingen.

Tysk patrulje på hjørnet af Fredriksvej og Alléen i Sorø.

I Beskyttelsesrum
Når luftalarmen lød, gjaldt det om at søge til et beskyttelsesrum. Flere steder i Sorø blev kælderen anvendt til formålet. På Torvet ved "Regensen" blev der bygget en bunker, og i "Håbet" markerede et skilt med Tilflugtsrum, at her blev kælderen benyttet. ”Også i vores hus blev et lille kælderrum af min far udnævnt til at være beskyttelsesrum, men min bedstefar, hvis hus det var, meddelte, at han i hvert fald ikke ville bruge det, for hans hus var bygget af helbrændte sten.”

Kvinder der havde haft forbindelser til tyske soldater eller officerer, blev samlet på Sorø Brandstation efter befrielsen, hvor de fik klippet håret af.

Ungarerne i Sorø

Der ankom ca. 12.000 ungarske soldater til Danmark i januar 1945. De var tvangsudskrevne til tysk krigstjeneste. Hensigten var, at de skulle modtage mili-tær træning i Danmark. I Sorø blev de indkvarteret på skoler og i sportshallen.  

Ungarn var allieret med Tyskland under 2. verdenskrig, men de ungarske soldater følte ikke alle stor sympati med den tyske besættelsesmagt.  Flere beretninger nævner møder med ungarerne i Sorø i 1945. Fælles for dem er, at de beskriver ungarerne positivt. ”Vi syntes at ungarerne var nogle søde og rare mennesker.”

 ”I Sorø blev en gruppe ungarske soldater indkvarteret i kælderen under Louisestiftelsen på Feldskovvej. De skulle gå sabotagevagt på banelinjen. De var blevet tvangsudskrevne af tyskerne, der heller ikke stolede helt på dem. Så de havde en tysker med, når de gik på vagt, for at kontrollere, at de udførte deres patruljering efter reglementet.”

”De boede dér til krigens slutning, og de var lykkelige, da de skulle hjem. De kom jævnligt på gårdene og spurgte, om de kunne få et æg eller sådan et eller andet, og det fik de som regel. Og vi snakkede altid om dem som nogle rare mennesker. De var bestemt ikke i krig med danskerne.”

I Sorø blev de ungarske soldater indkvarteret på Topshøj Centralskole, i Sorø Hallen og på Frederiksberg skole. Eleverne blev i stedet sat i skole på stationen, på stolefabrikken og i menighedshuset på Næstvedvej. 

Verdenskrig i Sorø

En enkelt hændelse bragte den 17. september 1943 verdenskrigen tæt på, hvor en polsk bemandet Halifax blev skudt i brand over Sjælland af en tysk natjager.  Den engelske flyver med de polske soldater styrtede ned på Slaglille Mark. Den tyske flyvemaskine faldt ned i Bjernedeskoven.

Tragedie i Slaglille
Halifaxen pløjede sig gennem huset. Den ene vinge skar sig gennem underetagen, hvor Laurits Christensen, hans kone Mary, hans mor og familiens to mindste børn omkom. Fem af parrets børn og et barnebarn reddede sig ud af det brændende hus ved at springe ud fra et vindue i gavlen på førstesalen.

Ruinen efter flystyrtet i Slaglille.

I dagene efter ulykken startede lokale en indsamling til støtte for de efterladte børn. Der blev samlet 39.249 kr. ind. For nogle af pengene blev der købt et hus på Rustkammervej i Pedersborg for 17.000 kr.

De polske flyvere
Fire omkom straks ved styrtet.To hårdt sårede blev bragt til Ringsted Sygehus, hvor den ene døde kort efter. Én enkelt flygtede fra stedet, men blev kort efter fundet af tyskerne. Tyskerne begravede de fem døde polakker midt om natten den 18. september 1943. Den lokale præst fik dem senere gravet op, lagt i kister og genbegravet under mere højtidelige former.

   

Den overlevende pilot Tadeusz Miecznik indlagt på Ringsted Sygehus.

Det tyske fly
Det tyske fly ramte højspændingsledninger, da det vendte for at se på Halifaxen. På grund af tysk afspærring er der ingen øjenvidneberetninger hér.

 

Gravsted på Slaglille Kirkegård for 5 polske flyvere.

Mindesmærke på Slaglille Kirkegård for de polske flyvere.

Frihedskamp

Modstandsfolkene i Sorø søgte at leve så stille og tilbagetrukket som muligt. Deres engagement blev først kendt efter befrielsen. Her var der mange, der ville demonstrere deres støtte til modstandskampen.   

Frihedskæmpere i Sorø maj 1945

Anonymitet
”Det viser sig jo nu, at Han i et par år har været ret aktiv frihedskæmper, uden at vi har anet noget om det, før i løbet af det sidste par måneder. Han har unægtelig haft adskillige både spændende og yderst farlige oplevelser i den tid...” ”… han som aldrig, efter deres Formening, gik uden for en dør.”

”Selvfølgelig var der nogen i sognet, der stillede op med armbind, da vi nåede til 1945.”

Pomona
Villa Pomona fungerede som hovedkvarter for modstandsbevægelsen i Sorø under besættelsen. Her boede Thorvald Christensen. Hans støtte til modstandskampen medførte, at han i 1961 blev tildelt den kongelige fortjenstmedalje i sølv.

”Thorvald Christensen levede lidt anonymt, lidt eneboeragtig, og havde ikke så stor en omgangs-kreds, men han kom jo i nogle bestemte foreninger…” ” ... og der traf han så nogle mennesker dér, sådan så han blev taget ind. Han var jo så undselig og undskyldende, men han havde en enorm viden”   

”...den 5. maj om morgenen der står jo standarten, deres lille fane, den står jo plantet op derude, der står vagt derude og så foregår alt sammen derfra”.

Frihedskæmpere foran Villa Pomona 5. maj 1945

 

I skovene omkring Sorø blev der kastet våben ned. Der er sat en mindesten i Bromme for Bengt Rønhof, dræbt i kamp i Bromme Skov. Han var søn af skovfogeden. Han blev skudt den 12. april 1945, hvor han havde været ude efter en våbennedkastning.    

 

 

 

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk