8.10.2019  ·  Museum Vestsjælland

Tidslommen er prisnomineret

Museum Vestsjællands gratis app med spil og oplevelser, Tidslommen, er blevet nominereret i den europæiske spilkonkurrence Game Connection Europe 2019 Development Awards.

Tidslommen er nomineret i kategorien ”Social games” og til priserne ”Best mobile / tablet game” og ”Best social effect / game beyond entertainment”. Det betyder, at Tidslommen ses som et meningsskabende spil fordi det opfordrer til sociale oplevelser - ud over at det er underholdende.

Som museum er vi glade for, at netop spillets idé om at motivere til fælles oplevelser af landskab, natur og kulturarv afspejles i nomineringen. 

I forbindelse med indstillingen har Tidslommen fået en supplerende engelsk titel: Time Warp.

Afstemningen foregår via facebook, hvor den af de nomineret med flest LIKES vinder.

Hvis du ikke allerede har prøvet Tidslommen, så tag familien med på tur i landskabet og prøv den og afgiv din stemme på facebook ved at give Tidslommen et LIKE inden den 25. oktober.

Du kan stemme på Time Warp (Tidslommen) her: https://www.facebook.com/gce19indiedevawards/ (det kan være, at du skal rulle lidt nedad på siden).

Du kan læse mere om nomineringen her: https://www.game-connection.com/game-connection-europe-2019-development-awards/


Mere om Tidslommen
Udover at alle nu kan opleve middelalderen i Ringsted igennem Tidslommen har appen også formidlingstilbud ved Næsholm Voldsted i Odsherred, Tårnborg i Slagelse, Sunesønnernes Mølledige i Sorø, Holbæk by, Vestborgen i Kalundborg samt spil ved Antvorskov Klosterruin i Slagelse og Fæstningstårnet i Korsør.

Spørgsmål:
Mere om Tidslommen: https://www.vestmuseum.dk/spil
Jonas Abkjær Andersen 2559 3851 og jaa@vestmuseum.dk

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk