12.9.2019  ·  Museum Vestsjælland

Nye lanceringer af Tidslommen

Sct. Bendts Kirke, Næsholm Voldsted i Odsherred og Tårnborg i Slagelse er nye lanceringer i Tidslommen

Torsdag den 26. september 2019 kl. 15:00 lancerer Museum Vestsjælland et nyt digital formidlingstiltag ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted: Oplev drengen Erik, der skal i Kloster. 

Museum Vestsjælland har sammen med Teaterforeningen Spamus lavet en film i tre dele, der kan opleves når man går på opdagelse med Tidslommen omkring Sct. Bendts Kirke, netop i det område hvor Ringsted Kloster lå, indtil det nedbrændte i den store brand i 1806.

Sammen med filmene om Erik optræder også en af museets inspektører, der fortæller mere om kirken, klostret og livet i middelalderen.

Samtidigt med at Ringsted Kloster og Sct. Bendts bliver tilgængelig i Tidslommen åbner museet også tilsvarende formidling med Tidslommen ved Næsholm Voldsted i Odsherred og Tårnborg i Slagelse. Disse tiltag føjer sig til det allerede eksisterende indhold i Tidslommen fra Museum Vestsjælland.



”Vi er rigtig glade for, at Museum Vestsjælland i stadig stigende grad er til stede med digital og vedkommende formidling i det Midt- og Vestsjællandske landskab”, siger Eskil Vagn Olsen, direktør for Museum Vestsjælland, og fortsætter: ”Med denne formidling kommer man både tæt på historien, og tæt på de steder, hvor den fandt sted”.

Mere om Tidslommen
Udover at alle nu kan opleve middelalderen i Ringsted igennem Tidslommen har appen også formidlingstilbud ved Næsholm Voldsted i Odsherred, Tårnborg i Slagelse, Sunesønnernes Mølledige i Sorø, Holbæk by, Vestborgen i Kalundborg samt spil ved Antvorskov Klosterruin i Slagelse og Fæstningstårnet i Korsør.

Spørgsmål:
Mere om Tidslommen: https://www.vestmuseum.dk/spil
Jonas Abkjær Andersen 2559 3851 og jaa@vestmuseum.dk

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk