2.8.2019  ·  Museum Vestsjælland

Nye gratis oplevelser i landskabet med Tidslommen

Nu kan alle med Museum Vestsjællands gratis app Tidslommen på egen hånd opleve historien i landskabet igennem spil og film!

Med Tidslommen går du på opdagelse på stederne og i appen møder du Museum Vestsjællands formidlere og arkæologer, der fortæller om netop det sted, hvor du står.

I Sorø kan du opleve historien om Sunesønnernes Mølledige. Møllediget var i middelalderen et imponerende bygningsværk der drev en mølle og forsynede klostret med rindende vand. I appen kan du samtidigt opleve Sorø og Klosterkirken oppefra.

I Kalundborg venter dig historien om Esbern Snares borg, Vestborgen. I appen møder du en af museets formidlere, der fortæller om krig og dagligdag på borgen.

Holbæk gemmer på mange spændende historier fra middelalderen Du vil blandt andet få historien om dengang man fandt 583 skeletter under jorden.


Nu kan du få gratis oplevelser med Museum Vestsjællands app i Slagelse, Korsør, Kalundborg, Holbæk og Sorø.

Endelig har vi to spil du også kan spille med appen Tidslommen. Her skal du tage til Antvorskov Klosterruin i Slagelse og Fæstningstårnet i Korsør. I spillene skal du hjælpe munkene med at redde den hårdt sårede Albert og forsvare kysten ved Korsør mod et fjendtligt angreb. Samtidigt venter der dig bonusmateriale i appen efter spillene er gennemført!

Appen er for alle. God fornøjelse!

Hent Tidslommen i Google Play og App Store

Læs mere om Tidslommen her.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk