11.3.2021  ·  Museum Vestsjælland

Museum To Go - online foredrag

Mens vi venter på at åbne dørene igen, tilbyder vi at komme indenfor online hos vores gæster, uanset om det er derhjemme, i sommerhus eller i udlandet.

Resten af marts og ind i april åbner Museum Vestsjælland nemlig op for online foredrag og byvandringer med en række af museets egne eksperter.

Ph.d. Britta Tøndborg lægger ud onsdag den 17. marts kl. 19 - 20 om veje til det gode kunstnerliv med fortællingen om kunstnerparret Sigurd og Christine Swane og deres turbulente samliv. 

Torsdag den 18. marts kl. 16 – 17 fortæller overinspektør Karen Sivebæk Munk om Vestsjælland og Vestindien med fokus på den oversete historie om, hvordan den danske provins var lige så involveret i de danske koloniinteresser som hovedstaden.

Ph.d., arkæolog Trine Borake går på onsdag den 24. marts kl. 19 – 20 med foredraget Fra Muld til Magt, hvor hun undersøger, hvad arkæologien kan udrede af detektorfund.

Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen giver torsdag den 25. marts kl. 16 – 17 et rids af en svunden epoke med foredraget ”Da spaniolerne kom – et kulturmøde i 1808”. Middelalderarkæolog Martin Pavon er med både onsdag den 31. marts kl. 19 – 20 med en online byvandring i middelalderens Kalundborg og onsdag den 14. april kl. 19 – 20 med et foredrag, der rejser i  Hvideslægtens landskaber.

Og husk: Vi har en teknisk assistent siddende parat før og under foredraget, så I kan få hjælp, hvis teknikken driller.

Se mere om de enkelte arrangementer.

Alle arrangementerne foregår online via Zoom. Ved billetbestilling sendes et link med vejledning til at logge på foredraget. Læs vejledningen her.

Billet bestilles via BilletExpressen.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk