Nyhedsarkiv


21.10.2018  ·  Malergården

Malergården lukker for i år

Søndag den 21. oktober kl. 16 Lukker Malergården for denne sæson.

Vi siger tak for i år og på gensyn, når Malergården åbner igen fredag den 10. maj 2019. I den kommende sæson er der to runde fødselsdage at fejre: Sigurd Swanes 140 års fødselsdag den 16. juni og 90 året for Henrik Swanes fødsel.

Sigurd Swane bliver fejret på selve dagen med en genoptagelse af Samtale med Fortiden 1, hvor teaterleder Simon Vagn Jensen og museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen fortæller om venskaber og værdier mellem Swane familien og dens mangeårige pensionær, digteren Valdemar Rørdam.        

I foredragssalen og i gangen vil der være ophængning af Henrik Swanes fotostater, der spænder lige fra haven  på Malergården over lejrbål hos sigøjnere i Spanien til autonome aktivister på toppen af Rundetårn i København

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk