Nyhedsarkiv

15.5.2020  ·  Museum Vestsjælland

Historiesalon om genforeningen med tegnet fortælling og sønderjysk kagebord

Fredag den 15. maj kl. 13 – 16. Flere sanser aktiveres når Kurfyrsterne underholder, mens I deltager i alsang og spiser jer igennem noget Danmarkshistorie.

Hvordan kan man fortælle historien om det særligt danske på en måde, så englene synger?

Museum Vestsjælland inviterer til en tegnet historiefortælling, mens konditorelever fra ZBC i Ringsted serverer en fortolkning af det sønderjyske kagebord, der sammen med andre smagsprøver på sønderjyske egnsretter, giver deltagerne en unik oplevelse som på én gang er underholdende og lærende.

Undervejs i forløbet skal vi naturligvis også synge et par af de sange, der blev forbudt af de prøjsiske myndigheder for at virke ophidsende.

Tegning: Erik Petri.

Tegner Erik Petri og historiker Andreas Bonde Hansen står for den tegnede fortælling. 

Arrangementet er velegnet for alle, der har et ønske om at vide mere om dengang Danmark blev en nationalstat med et samlet område, et fælles sprog og en fælles kultur. De behøver ikke være historienørder, men skal kunne lide at få historien serveret på en alternativ måde.

Sted: Kulturcafé Ludvig på Ingemannsvej 5, 4180 Sorø

Praktiske oplysninger: Der findes gode parkeringsmuligheder i nærheden.

Pris: 150 kr. inkl. sønderjyst kagebord

Tilmelding: via billetexpressen eller på telefonnr. 5943 2353

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk