Nyhedsarkiv

28.1.2020  ·  Holbæk Museum

Donation af enestående tegninger fra livet i en koncentrationslejr.

Museum Vestsjælland er kommet i besiddelse af enestående tegninger, af Aksel Munk-Andersen, der tegnede livet i koncentrationslejren Buchenwald.

Politimanden Aksel Munk-Andersen blev i september 1944 taget til fange af tyskerne og sendt til koncentrationslejren Buchenwald nær Leipzig.

Her tegnede han dagligdagen i lejren. Først på små lapper papir og senere på nodepapir, da tyskerne fandt ud af, at han havde talent og derfor ville tegnes af ham. Tegningerne skildrer de forfærdelige forhold, der var dagligdagen for fangerne i Buchenwald, indtil befrielsen.  

Aksel Munk-Andersen var en af de fanger der kom hjem med de hvide busser, på befrielsesdagen, den 5. maj 1945 efter, at lejren blev åbnet den 11. april samme år.

Se indslaget om Axel Munk-Andersens kz-lejr tegninger doneret til Museum Vetsjælland her.

Det er Aksel Munk-Andersens arvinger der har valgt at forære de flotte tegninger til Holbæk Museum, så alle i fremtiden kan få glæde af de helt særlige kunstværker.  Det er planen, at tegningerne skal indgå i en udstilling, som åbner til maj.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk