Børnenes Museum Vestsjælland


15.10.2019  ·  

Efterårsferien: Ringridning og våbenskjold

Tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien kl. 11-15 på Kalundborg Museum

Ringridning er ældgammel disciplin, oprindelig en del af middelalderens ridderturneringer, hvor mænd på hest konkurrerede med hinanden om at ramme og få flest ringe på lansen.

I efterårsferien inviterer Kalundborg Museum på ringriderturnering i børnehøjde. 

Aktiviteten er særlig velegnet til børn mellem 8-14 år og man behøver ikke at kunne ride en hest for at være med.

En ridder af god slægt og enhver anden bør have sit eget skjold. I efterårsferien kan man få vejledning til at designe sit eget våbenmærke (logo) og male det på et skjold af træ. Skjoldet kan man tage med hjem.

Almindelig entré. Alle under 18 år har gratis adgang. Børneinstitutioner og større grupper bør tilmelde sig på forhånd.

Det er gratis at deltage i ringridning, når entrebillet er betalt. Der er materialepris til skjoldmaling.

Kalundborg Museum, Adelgade 23, Kalundborg

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk