Foredrag og omvisninger

1.6.2021  ·  

Venstres Folkeblad – avisen på film - Historisk tirsdags-TV

Tirsdag den 1. juni kl. 14.00 viser Ringsted Museum og Arkiv Historisk Tirsdags TV. Dagens film: Venstres Folkeblad, er et øjebliksbillede af arbejdet på en provinsavis i 1936.

I filmen om Venstres Folkeblad i Ringsted ser vi tilblivelsen af en større provinsavis. Avisen skal ud - og vi følger produktionslinjen fra journalistens arbejde fra idé til tekst, sætternes arbejde i trykkeriet, den store bladpresse samt bladdrengene, der leverede avisen til byens borgere, der spændt ventede på dagens nyheder.

Den originale smalfilm blev optaget af fotograf Rasmus Nielsen i 1936. Filmen vises i en ny digital udgave.

Filmen vises i biografen på Ringsted Museum og Arkiv og varer ca. 30 minutter. Filmen er uden lyd.

Der bliver serveret kaffe og kage i forbindelse med filmen.

Sted: Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, 4100 Ringsted

Billet: inkl. kaffe og kage: 75 kr.

Nødvendig tilmelding  via Billetexpressen.

Der er plads til 10 personer i alt i lokalet.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk