Events og arrangementer om Danmarks besættelse og befrielse

Events og arrangementer om Danmarks besættelse og befrielse

AFVENT NY DATO Erindringssalon om besættelsestiden 1940-45

Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn og Sorø Museum inviterer til en eftermiddag med fortællinger om perioden 1940-45.

Livet under besættelsen i Sorø var ud over det daglige virke præget af afsavn, sorg og modige beslutninger.

Hver ny dag kunne bringe noget uforudset med sig.

Heldigvis blev mange oplevelser foreviget i dagbøger og med fotografiapparat og derfor kan Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn og Sorø Museum byde velkommen til en erindringssalon, hvor temaet tager afsæt i materiale, som folk har gemt og siden skænket til arkiv og museum.  

Kom og hør museumsinspektør Lene Hadsbjerg fortælle om tragedien i Albertikrydset den 5. maj 1945. Arkivar Per Damsbo Andersen viser billeder fra 1940-45 og fortæller om dem.


Foto: frihedskæmperne på Sorø Torv

Eftermiddagens gæster opfordres til at fortælle egne historier og vise egne fotos fra perioden.

Gratis adgang og kaffe.

Tilmelding ikke nødvendig

Sted: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn, Storgade 7B, Sorø. 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk