Hvad dødishullet gemte

I forbindelse med Vejdirektoratets etablering af motorvej syd om Regstrup (Kalundborgmotorvejen), har Museum Vestsjælland over det sidste år udført arkæologiske forundersøgelser for at undersøge, om væsentlige arkæologiske interesser skal dokumenteres forud for anlægsarbejdet.

Det velbevarede kæbeparti fra en 13.-14.000 år gammel gedde.

I de sidste par uger har arkæologer gravet i et dødishul syd for Regstrup. Et dødishul er et vådområde, hvor en del af iskappen under afsmeltningen af is i slutningen af den sidste istid, er blevet isoleret og dækket af afsmeltet grus og sand. I takt med at klimaet langsomt blev varmere som isen smeltede, voksede der urtelignende planter og små buske frem på den åbne tundrasteppe. Med planterne fulgte også dyr, særligt de store rensdyrflokke. De ældste spor af mennesker i det nuværende Danmark kommer fra jægere, der fulgte nordpå efter rensdyrene omkring 12.500 f. Kr.

Del af en rensdyrtak.

I dødishullet fandt vi velbevarede aflejrede lag fra den senglaciale varmeperiode, der betegnes Yngre Dryas (ca.9.600-10.900 f. Kr.). Laget er dannet af omdannede blade, mos, frø og andet organisk materiale, der er drysset ned i vandhullet fra den omkringliggende lave bevoksning. Fordi dødishullerne er vådområder, der ligger lavt under vandspejlet, er bevaringsforholdene usædvanlig gode. Blade og plantefrø fremstår blanke og friske, og selv små fiskeknogler er på trods af deres høje alder, meget mere velbevarede end fiskeknogler fra langt senere perioder af oldtiden.

Et 13.-14.000 år gammelt og velbevaret blad.

Velbevarede fiskeknogler var der trods det lange tidsspan fortsat mange af i dødishullet.

Ved Regstrup fandt vi flere koncentrationer af fiskeknogler fra fisk, der har levet i vandhullet; blandt andet en del kæber fra gedde. Et stykke af en rensdyrtak og en hvirvel fra et ungt rensdyr eller kronhjort viser, at også større dyr har færdes ved søen. Også de ældste mennesker fra området omkring Regstrup har efterladt spor. I laget lå der både en skraber af flint, der har været anvendt til bearbejdning af skind eller træ, og nogle flintafslag der er restprodukter fra fremstillingen af redskaber.

Fundene stammer fra et brunt lag aflejret i en varmefase i den senglaciale periode. Foto: Sofie Jørgensen.

Flintskraber fra samme lag som rensdyr- og fiskeknoglerne.

Publiceret 14. juni 2017

Kontakt arkæologerne på

Tlf. 25 52 83 83 eller

E-mail. plan(a)vestmuseum.dk

Er du interesseret i at se, hvor der findes fortidsminder i dit område så besøg
Fund & Fortidsminder.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk