Nye undersøgelser af ”cirklerne” ved Birkendegård

For 50 år siden observerede Thorkild Ramskou cirkler af markpletter på et luftfoto, som han tolkede som kulturhistoriske stenspor. I 1969 og 1970 iværksatte han to mindre arkæologiske udgravninger på stedet. Rapporterne herfra er imidlertid ikke bevarede. Derfor har Museum Vestsjælland iværksat en mindre undersøgelse, for at belyse karakteren af de kulturhistoriske spor Thorkild Ramskou fandt.

Forhistorie

Museumsinspektør på Nationalmuseet Thorkild Ramskou blev i 1967 opmærksom på et luftfoto af Overdrevsbakken ved godset Birkendegård i Værslev sogn. Luftfotoet er taget kort efter en regnbyge d. 29/4 1965, og på billedet ses der tre koncentriske cirkler af lyse pletter omkring bakketoppen. Den yderste cirkel er ca. 320 meter i diameter, og den inderste cirkel ca. 220 meter i diameter. Pletterne fremtræder tættest i den yderste cirkel, noget mere spredt i den midterste cirkel, og igen lidt tættere i den inderste.

Luftfoto af Overdrevsbakken fra d. 29/4 1965 (tv), og Thorkild Ramskous fremhævning af pletter på samme luftfoto (th) (Ramskou 1970).

Overdrevsbakken ligger i et kuperet morænelandskab på en nordvest-sydøst gående højderyg mellem Saltbæk vig og den nu fossile Kalundborg Inderfjord. På klare dage ses vandet ved Saltbæk Vig og den tørlagte inderfjord tydeligt fra bakkens top, der er 46 meter over havoverfladen. På toppen ligger en fredet stenkiste i en åben, let jorddækket stenhøj. Stenkammerets konstruktion og orientering peger på, at der meget vel kan være tale om en senneolitisk hellekiste.

Den stenopbyggede gravhøj 030610-28 set fra luften (t.v.) og ind i den centrale øst-vestvendte stenkiste fra den løftede overligger mod øst (t.h.). © Museum Vestsjælland

På bakkens nordvestlige skråning er der i 1891 registreret en ”ret anselig” stendysse med overligger som var sløjfet i 1941, og på sydsiden er der ligeledes registreret en overpløjet gravhøj i 1891. Området ved Kalundborg er rig på gravhøje, der ligger henholdsvis spredt, i klynger og i mindre rækker i landskabet, deriblandt en stor forekomst af megalitgrave. Også umiddelbart omkring Overdrevsbakken er der en koncentration af grave, og der kan tælles 22 sløjfede og/eller fredede gravhøje inden for en radius af 500-600 meter omkring bakken. Heriblandt er både stenbyggede megalitgrave og jordbyggede høje.

Med den teori at pletterne på luftfotoet kunne være spor efter oprejste sten, iværksatte Thorkild Ramskou i 1969 og 1970 to mindre arkæologiske udgravninger i den yderste og midterste cirkel.  Herved fremkom blandt andet fem ”mærker eller pletter, hvor der lå mindre sten omkransende en nedgravning”. Der er imidlertid ikke bevaret rapporter med dokumentation af anlæggenes karakter. Der fremkom ikke noget præcist daterende materiale fra udgravningerne, men Ramskou antog, at anlæggene hørte hjemme i bronzealderen eller eventuelt i ældre jernalder.

På Basic Cover luftfotoet fra maj 1954 ses der en enkelt meget regulær halvcirkel på nordsiden af bakken. Ramskou nævner ikke denne cirkel. På luftfotoet ses tilsvarende streger/cirkler omkring de øvrige vandhuller og andre markante landskabselementer på samme mark. Disse streger ses derimod ikke omkring vandhuller og høje på de nærliggende marker. Stregerne formodes derfor at afspejle kørespor, render eller modsatrettet pløjning omkring markante landskabselementer som er fremkommet ved landbrugsaktivitet på den pågældende mark. Spor efter stregen genfindes heller ikke i nærværende arkæologiske undersøgelse, hvilket bekræfter at der sandsynligvis er tale om en dyrkningsrelateret aktivitet umiddelbart forud for fotoet.

Overdrevsbakken er registreret som kulturarvsareal i Kulturministeriets registrant over fortidsminder Fund og Fortidsminder, hvor lokaliteten er  betegnet som et Wood- eller Stonehenge. Museum Vestsjælland får henvendelser fra borgere som har svært ved at forstå, at der ikke er mere fokus på lokaliteten. Den mindre arkæologiske undersøgelse er iværksat for at belyse karakteren af kulturhistoriske spor på stedet, og derigennem skabe større grundlag for at belyse Ramskous tolkninger.

Undersøgelsen

Ved den aktuelle undersøgelse blev muldjorden fjernet i et mindre felt på nordsiden af bakken. Der blev registreret i alt 38 kulturhistoriske spor nedgravet i den lyse undergrund, først og fremmest gruber, stolpehuller samt både kulturhistoriske og naturlige stenspor. Der er dermed en del forhistorisk aktivitet nord for bakken, hvoraf nogle af anlæggene kan henføres til neolitikum. De daterbare fund fra denne undersøgelse er dermed noget ældre end Ramskous antagelser. I to af anlæggene blev der fundet slebne afslag fra neolitikum. Et enkelt anlæg er i forbindelse med undersøgelsen C-14 dateret til tidligneolitikum (begyndelsen af bondestenalderen). I en aflang grube fandtes en lille skiveøkse, ligesom der fandtes keramik, flintafslag og brændt flint i et par anlæg.

Der var ikke direkte overensstemmelse mellem Museum Vestsjællands georeferering af cirkelsporene i Ramskous yderste cirkel, og fremkomst af kulturhistoriske spor i feltet. Cirka 15 meter syd for georefereringen af den yderste cirkel, fandtes der to større U-formede anlæg med neolitisk materiale i begge, og fem stenspor i det ene. De kulturhistoriske stenspor i det ene anlæg kan eventuelt stamme fra et gravanlæg.

Umiddelbart sammenfaldende med en plet i den mellemste cirkel på luftfoto, blev der erkendt et aflangt kulturhistorisk anlæg med et keramikskår og to stenspor. En hasselnøddeskal fra anlægget er C-14 dateret til tidligneolitisk tragtbægerkultur (ca. 3700-3600 f.Kr). At der netop fremkom kulturhistoriske stenspor, er naturligvis bemærkelsesværdigt i forhold til Ramskous tolkning. På grund af det lille undersøgelsesareal, kan vi dog ikke udlede, at de afspejler det af Ramskou tolkede cirkelforløb. Det er blandt andet muligt, at de skal ses i lyset af et mindre overpløjet gravanlæg. Ramskous dokumentation af en plet i den mellemste cirkel syd for bakken beskrives som store gruber med lerkarskår og trækul. Der er dermed ikke overensstemmelse mellem beskrivelsen af anlæg i denne tolkede cirkel.

Anlægget A19 med de to stenspor A25 og A26 i fladen. Sten fra niveau 1 vist med lys grå udfyldning og sten fra niveau 2 med mørk grå udfyldning. Keramikskår X3 afsat med stjerne. 

Ud over de kulturhistoriske stenspor blev der fundet flere store naturlige stenspor i feltet, ligesom der findes mange store sten i de bevoksede områder i nærheden. Sporene afspejler, at området rent geologisk er karakteriseret af en stor forekomst af sten. Cirka 550 meter øst for centrum af Overdrevsbakken står desuden en 1,7 meter høj og 4,5 meter bred vandreblok med mindst 5 skåltegn på stenens topflade.

Anlæggene i undersøgelsen er stærkt præget af nedslidning. Nedslidningen kan dog ikke være årsag til, at der ikke fandtes anlæg af en størrelse som pletterne i den yderste cirkel i vores georeferering, da der her var bevaret mindre stolpehuller og andre små anlæg. På trods af den ringe mulddybde og pløjespor i undergrunden er de kulturhistoriske anlæg på stedet endnu bevaret.

Undersøgelsen viser, at der er forhistorisk aktivitet nord for bakken, hvoraf en del kan dateres til neolitikum, men ikke om denne aktivitet ligger i et cirkelforløb, eller er udtryk for en bebyggelse eller anden forhistorisk aktivitet ved foden af bakken. Desuden har undersøgelsen vist, at der på arealet er en del både naturlige og kulturhistoriske stenspor.

For at afklare, om der skulle være tale om cirkler af anlæg, er det nødvendigt at foretage en noget større fladeafdækning i et område omkring bakken, med en grundig afrensning af fladen med skovl og ske. Den forhistoriske aktivitet på stedet kan desuden opkvalificeres ved hjælp af fladedokumentation med georader eller markrekognosceringer. Museet håber på i fremtiden, at få mulighed for opkvalificere lokalitetens karakter.  

Rapporten for udgravningen kan læses på Fund og Fortidsminder.

 

Publiceret 26. maj 2020

Kontakt arkæologerne på

Tlf. 25 52 83 83 eller

E-mail. plan(a)vestmuseum.dk

Er du interesseret i at se, hvor der findes fortidsminder i dit område så besøg
Fund & Fortidsminder.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk