Odsherreds Museum

Empire Of The Sun

Empire of the Sun er et EU - Leader samarbejde imellem tre lande, som har en fælles verdensberømt kulturarv inden for arkæologi og astronomi. Fra Danmark er det Solvognen fra Trundholm, fra Tyskland er det Himmelskiven fra Nebra og fra Sverige er det helleristningerne i Bohuslän, hvor der bl.a. er helleristninger med Solheste.

Den fælles historie har påvirket de forhistoriske samfunds forestillinger om, hvordan de opfattede universet, og hvad de gjorde for at opfylde samfundets forskellige behov. Europas befolkninger har igennem årtusinder haft økonomiske og politiske forbindelser – udvekslet varer, tanker og symboler. Allerede i forhistorisk tid var handel mellem forskellige områder i Europa udbredt. Med disse kontakter spredtes ideer og trosforestillinger, som førte til de samme religiøse symboler, som befolkningerne i Europa anvendte.

I udstillingen Solens Land vil som noget nyt være udstillet en kopi af Nebra-skiven i 1:1. Der vil være en touchskærm med den digitale platform Empire of the Sun.

Selve udstillingen Empire Of The Sun, er en interaktiv udstilling i Solens Land der foregår på en trykfølsom skærm.

Download Empire of the Sun som app via AppStore og Google Play.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk