Forskningsartikler

Her præsenteres forskningsartikler fra medarbejdere ansat i eller knyttet til Museum Vestsjælland.

Fælles for artiklerne er, at de er fagfællebedømte (peer-reviewed). Artiklerne må benyttes/citeres med tydelig angivelse af artiklernes titel, forfatter(e), udgiver og år.

 


 

Sigurd Swane - Stedets betydning

af Jesper Seidner Knudsen,
Mag.art. i Kunsthistorie.
Museumsinspektør, Museum Vestsjælland.

Artikel publiceret i: Sigurd Swane - Maleri. Red. Sidsel Maria Søndergaard, Lotte Nishanti Winther og Britta Tøndborg. Udgivet af Øregaard Museum, Museet fra Religiøs Kunst og Odsherreds Kunstmuseum, 2016.

 

Hent artikel som PDF

  
 

Sigurd Swane (1879 – 1973) var én af de helt store danske malere i de første to tredjedele af Det tyvende Århundrede. Han var med til at introducere den franske klassiske modernisme i Danmark, og  mestrede mange forskellige maleriske genrer: først og fremmest landskabsmaleri og portrætter, men  han omfavnede også  fortællende og religiøse motiver .

I 1934 flyttede Sigurd Swane med sin familie til Plejerup i Odsherred, lige nord for Lammefjorden, og opførte det store kompleks, der rummede både  landbrugsbedrift og kunstnerhjem. I 2005 åbnede Malergården, den store smukke have og det omkringliggende landskab for publikum, og der er adgang fra medio maj til og med efterårsferien.

I 2016 arrangerede Museum Vestsjælland / Odsherreds Kunstmuseum og Malergården sammen med Øregaard Museum og Museet for religiøs Kunst i Lemvig  en stor udstilling med titlen: Sigurd Swane – Maleri. Udstillingen satte fokus på Sigurd Swanes store kunstneriske begavelse og kunstneriske mangfoldighed.

 I tilknytning til udstillingen blev udgivet et fyldigt katalog med en række forskningsbaserede artikler om Sigurd Swane og de forskellige faser og aspekter i hans kunst.

 

Atmosfære på museum – at (be)gribe en stemning

af Pernille Henriette Wiil,
arkitekt, cand. pæd. i didaktik, ph.d.-studerende i et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Roskilde Universitet.

Artikel publiceret i: Nordisk Museologi 2015 • 1, s. 40–55

 

Hent artikel som PDF

   Lave hække foran Bakkekammen 45. Foto Henriette Wiil
 

Atmospheres are strange – evasive and yet profound. Bound to space, they can affect our very being by colouring our perception and influencing our moods. In this article I will demonstrate how an awareness of the atmospheres in the house museum of the architect Marius Pedersen can provide a comprehension of the ambiguity in Bedre Byggeskik’s architectural project – an ambiguity that has proven difficult to grasp otherwise.
Through an exploration of the two dominant spaces (the front garden and the entrance room), I will focus on the potentials of the atmospheres as ways of recognizing the actual house as the object of the house-museum. Because of their uncertain status of being ”in-between” (as inbetween subject–object, consciousness–unconsciousness, material–immaterial), the atmospheres offer a kind of evocative communication that exceeds the eliverance of ”facts”.
The experiencing of atmospheres often evokes past experiences of similar atmospheres that affect the moods of the house museum’s guests. These moods can be considered existential given that they simultaneously contain the past, the present and the possible future in a privileged space in-between reflection and emotion.


 

Søborg – ærkebiskop Eskils borg i Nordsjælland

af Martin Pavón,
cand. mag. i middelalderarkæologi, museumsassistent på Museum Vestsjælland, Kalundborg

Artikel publiceret i: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 2011-2012, s. 263-291

 

Hent artikel som PDF

  

Oversigt over Søborghalvøen. Kort Lars Chr. Bentsen

En revurdering af det arkæologiske og historiske kildemateriale har vist, at Søborgs første byggefase med stor sandsynlighed blev opført af ærkebiskop Eskil i årene ca. 1137-1155 uden anvendelse af tegl. Derfor kan Eskil, som borgforsker C. M. Smidt antog det, ikke have opført borgens anden byggefase, palatiumborgen, af tegl og være den, der indførte dette byggemateriale i Danmark.
Eskils borg blev opført med et ottekantet stentårn, flere stenhuse og en spredt bebyggelse af tømmer, befæstet bag en kraftig ringvold og en bred voldgrav, som på langs var delt i to dele af en mindre vold kronet af en palisade. Dertil kommer en ydre befæstning i form af en ydre ringvold, som har markeret borgens afgrænsning mod Søborg Sø. På en noget større holm syd for borgen fandtes en bebyggelse med tilhørende kirkegård befæstet bag et stort dobbeltvoldanlæg, som sandsynligvis var den bydannelse, Saxo nævnte ved Valdemar den Stores belejring af Eskils borg i 1161.
Således var Søborgs første byggefase ikke, som Smidt antog det et enligt beliggende stentårn befæstet bag en palisade, eller som museumsinspektør Robert Egevang antog, ikke et voldanlæg fra vikingetiden. Søborg tilhørte derimod gruppen af stort anlagte og stærkt befæstede borge fra den tidlige middelalder, som har udgjort en vigtig eksponent for udviklingen af Danmark fra et oldtidssamfund til en nationalstat.


 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk