Igangværende forskning

Fra viking til Hvider. Eliteresidenser og byudvikling i Vestsjælland i det 6.-12. århundrede

Ph.d.-projekt udføres af Trine Borake september 2016 - september 2019.

Projektet sætter fokus på de samfundsmæssig omvæltninger, der sker i perioden 800-1100, og som er karakteriseret ved overgangen fra vikingetid til middelalderen. Her går man fra et samfund kendetegnet ved mange mindre konger og høvdinger til en mere centraliseret magt, der konsolideres i den stats- og kongemagt, som vi kender i dag. Omdrejningspunktet for projektet er et stormandskompleks beliggende på vestbredden af Tissø. Her har Nationalmuseet i en årrække udgravet flere større haller i skiftende faser, et markeds- og håndværksområde samt spor efter rituelle handlinger. Kompleksets karakter vidner om, at det har haft en række forskellige funktioner i tæt samspil med det omgivende samfund og har haft et stort netværk med udlandet.

Formålet med projektet er at undersøge de funktioner Tissø har haft, som er kernen i pladsens eksistens og dermed de behov og den efterspørgsel pladsen har opfyldt lokalt såvel som regionalt. I forlængelse heraf er det naturligt at spørge, hvor de funktioner flyttede hen og hvorfor, da pladsen ophørte med at eksistere omkring midten af 1000-tallet. Projektet skal således beskrive faktorer, der skabte dynamik i samfundsudviklingen, som den udspandt sig på Vestsjælland mellem vikingetid og middelalder.

Projektet er indskrevet ved Aarhus Universitet med Professor Søren Sindbæk som vejleder og er finansieret af Museum Vestsjælland med støtte fra Kulturministeriets Forskningsfond og Århus Universitet. Desuden har Augustinus Fonden, Etatsraad Bestles Mindelegat og Beckett-Fonden bevilget midler til projektet, som foregår i tæt samarbejde med Nationalmuseet.

Afsluttede forskningsprojekter

Den rette stemning – stoflige virkninger i landsforeningen Bedre Byggeskiks arkitektur

Ph.d.-projekt gennemført af Pernille Henriette Wiil og afsluttet november 2016

Landsforeningen Bedre Byggeskik (1915-1965) blev stiftet for at højne den arkitektoniske kvalitet i de danske landområder. Landsforeningens eftermæle er præget af forestillingen om ’godt håndværk i gode materialer’ samt af et af dansk arkitekturs mest fremtrædende værdisæt ’stoflighed og enkelhed’. Afhandlingen ønsker at konkretisere betydningen af materialer og stoflighed, og udforsker derfor materiale- og overfladevirkninger i Bedre Byggeskiks arkitektur og arkitekturprogram. Dette gøres dels gennem analyser af foreningens tekster, anvisninger og foredrag og dels gennem analyser af materiale- og overfladevirkninger i tre eksemplariske Bedre Byggeskik-huse.

Igennem et atmosfæreteoretisk perspektiv påviser afhandlingen, at arkitekturens overflader, materialer og stofligheder har formative egenskaber, idet disses udstråling stemmer menneskers befindende og påvirker deres indstilling til dem selv og deres omgivelser. I forlængelse heraf dokumenteres det, hvordan Bedre Byggeskiks æstetiske projekt var et folkeopdragende projekt. Arkitekturen og dens materialer skulle skabe omgivelser, hvori atmosfærer af tilbageholdenhed, flid, omhu og orden befordrede, at særlige mentalitetstilstande kunne trives i den danske befolkning.

Projektet er skrevet af Pernille Henriette Wiil i et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Roskilde Universitet med støtte fra Region Sjælland og Realdania.

Hent afhandlingen her >

Den gode oplevelse - Af kulturarv fra vikingetid og middelalder i Midt- og Vestsjælland samt andre steder i Nordeuropa

Ph.d.-projekt ved Andreas Bonde Hansen. Afsluttet august 2016

Afhandlingen afdækker historiekultur, oplevelser og formidlingstendenser i vikinge- og middelalderattraktioner i Danmark, Tyskland og Sverige.

Dette gøres med det strategiske sigte, at præsentere eksempler på kulturarvsoplevelser som kan tjene til udvikling af den midt- og vestsjællandske kulturarvsindustri. Afhandlingen fokuserer på overordnede konsumptionsmønstre, samt på det essentielle i den besøgendes personlige møde med kulturarven. Således præsenterer afhandlingen et teoretisk alternativ til det dominerende (typisk kritisk konstruktivistiske) paradigme, samt ny viden om, hvori attraktionskraften ved kulturarv fra vikingetid og middelalder ligger – vel at mærke den attraktionskraft som ’stikker dybere’  end pædagogik og teknologi. Endvidere præsenterer afhandlingen et overblik over ’attraktionslandskabet’, hvilket blandt andet foreslår at attraktionspotentialet inden for vikingetidsoplevelser, som disse tager sig ud anno 2016, er overvurderet af museums- og turismebranchen. Afhandlingen præsenterer også en ny brugergruppeinddeling, hvor følelser omkring konkrete fortællinger og materialiteter i kulturarvsoplevelsen inddrages på hidtil uset vis. En række eksempler på særdeles vellykkede kulturarvsoplevelser præsenteres i afhandlingen under fænomenet super-attraktioner – et attraktions fænomen som kan være til inspiration for Midt- og Vestsjællands attraktionsudvikling. Hvilke oplevelser der kan karakteriseres som super-attraktioner rummer en række overraskelser.      

Ph.d. projektet var et samarbejde mellem Da Danmark blev til, Museum Vestsjælland, Ny Trelleborg/Slagelse Kommune og Kulturstyrelsen.

 

Hent afhandlingen her >

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk