Pædagogisk profil

I undervisningen på Museum Vestsjælland tager vi afsæt i de lokalhistoriske fortællinger og perspektiverer dem til afgørende perioder og begivenheder i Danmarkshistorien.

Vi tilgodeser forskellige læringsstile og har særligt fokus på dialog og aktiv inddragelse af eleverne. Desuden arbejder vi flerfagligt med undervisningen, så historien bliver relevant og nærværende.

Ved at arbejde med historien fra forskellige vinkler ønsker vi at udfordre og supplere elevernes forestillingsverden, og herved understøtte deres evne til at reflektere og argumentere.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk