Ringsted Middelalderfestival 2018 - Enkedronningens tid

Året er 1286. Kong Erik Klipping bliver dræbt i Finderup lade. Enkedronning Agnes smeder rænker mod marsk Stig og stormændene og sikrer tronen for den umyndige kongesøn Erik Menved. Det store kalkmaleri i hvælvingen i Sct. Bendts Kirke er et stykke politisk kunst – også en del af historien om Agnes’ spil om magten.

Mød Dronning Agnes, Marsk Stig og de andre morddømte samt datidens popstjerne Rumelant på årets festival. Historien opføres som teater i Kongelejren og i Sct. Bendts Kirke. Festivalen byder også på middelalderboder og food court, musik og gøgl, ridderturneringer og kampopvisninger samt fortællinger, aktiviteter og leg. 

Ta’ familien med til Ringsted Middelalderfestival og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi ses i og omkring Sct. Bendts Kirke anno 1286 den 17.-19. august 2018 

Fredag kl. 16-21, lørdag kl. 10-21, søndag kl. 10-14

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk