Museum Vestsjællands Podcast

 

Elsker du en god historie? Så er Museum Vestsjællands nye podcast tjeneste noget for dig.

 

Museum Vestsjællands Podcast fortæller historier om alt fra dagligdagens liv til de helt store begivenheder. Du kan f.eks høre om det Hovsamissil der ramte et sommerhusområde, om Odsherreds malerne og om efterkrigstidens børn der legede på Holbæk Havn.

Historikeren Sarah Sander Laugesen er vært, og tager dig med på en tidsrejse i det Vestsællandske:

“Målet er at fortælle vores fælles fortids spændende historier, så støvet flyver af og selv dem der gemte sig bagerst i historietimerne spidser ører,” siger hun om projektet. “Som museum har vi mulighed for både at bruge vores historiske faglighed og for at have fokus på den gode formidling.”

Museum Vestsjællands mål er netop at udbrede kendskabet til de mange interessante og lærerige historier som museets 6 kommuner gemmer på - Og det på en let tilgængelig måde.

“Podcast er et vidunderligt medie, som formår både at være underholdende og lærerigt,” udtaler Sarah Sander Laugesen. “Man kan lytte imens maden bobler eller opvasken skal tages, og på den måde kan den her form for historieformidling passes ind i en travl hverdag.”

Museum Vestsjælland vil med podcasten inspirere og styrke den historiske interesse og give dig et sted med viden om den særlige historie og betydning som lokalsamfundene rummer.

Så se vores arkiv - Der er helt sikkert en udsendelse til dig og der er flere på vej. 

Tilbage til arkiv

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk