100 års skolehistorie

På Flakkebjerg Skolemuseum kan du opleve en skoledag som for 100 år siden. Museet ligger i den oprindelige Flakkebjerg Forskole, hvor lærerinden fru Ingeborg Nielsen i mere end 47 år underviste elever fra oplandet. Her er komplet interiør og eksteriør fra forskolens tid 1904 – 1962. Skolestue med tavler, grifler og anskuelsesbilleder. Lærerindebolig med dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse. Forskolen i Flakkebjerg er blandt de ældste i Danmark og fremstår som en unik ramme for mere end 100 års skolehistorie. Forskolerne blev dengang bygget fordi man ville forbedre skolen, da den skulle blive bedre at gå i for børnene. Landsbyskolen havde overfyldte klasser, og der var for få af dem. Børnene gik 3 år i skole og blev efter en prøve, flyttet til hovedskolen, hvor de gik i 4 år. Forskolen har været museum siden 1981.  

Åbningstider

Lørdag kl.10-13

I skolernes ferier:
Onsdag kl. 13-16
Lørdag kl.10-13

Ellers efter aftale.
Kontakt os på 22574917.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk