Udgravning af en middelalderlig hustomt

Detektorfrivillige har gennem årene fundet en række detektorfund på et område ved Eriksholmsvej. Det strækker sig fra perioden 1200-1500. Fundene grupperer sig i koncentrationer der antyder, at der er tale om flere nedlagte gårdsenheder. Det er én af disse gårdsenheder Museum Vestsjælland netop er påbegyndt udgravningen af.

 

 

TV2 Øst var på besøg den 4. juni. Se deres indslag her!

Vi kender ikke bebyggelsen fra de skriftligt kilder andet end som enkelte stednavne, der muligvis kan knyttes til lokaliteten. Derfor er de arkæologiske resultater afgørende.

Selvom udgravningen er i en meget tidlig fase, er der her afdækket en hustomt, hvor de nederste gulvlag formentligt er bevarede ligesom der også kan ses rester af en ovn. Formålet med udgravningen er bl.a. at undersøge udviklingen i husets planløsning. Hvordan har man indrettet sig og hvordan har denne indretning ændret sig over tid? Hvilke faktorer har spillet ind på den udvikling? Er der praktiske årsager til ændringer af indretningen eller er det funktionsmæssigt eller statusmæssigt betinget? På sigt kan undersøgelsen bidrage til vores forståelse af udviklingen fra jernalderens huse med kun ét rum til nutidens parcelhuse.

Foto: Jens Peter Lauritsen

Undersøgelsen er et samarbejde med Københavns Universitet og projekt ”Sjællands Middelalder”. Et hold arkæologistuderende deltager som en del af deres uddannelse og arkæologer fra de øvrige kulturhistoriske museer på Sjælland graver med i perioder. Undersøgelsen er finansieret af Kulturstyrelsen og Museum Vestsjælland.

Publiceret den 8. juni 2015.

NB: Udgravningen blev afsluttet den 26. juni 2015.

Kontakt arkæologerne på

Tlf. 25 52 83 83 eller

E-mail. plan(a)vestmuseum.dk

Er du interesseret i at se, hvor der findes fortidsminder i dit område så besøg
Fund & Fortidsminder.

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk