Ringsted Museum og Arkiv

Landbrug, natur og samfund - det handler om grise!

Udstillingen fortæller i store træk historien om et erhverv, der fra at have brødfødt størstedelen af befolkningen på landboreformernes tid i slutningen af 1700-tallet nu kun beskæftiger meget få procent af arbejdsstyrken.

Landbruget er blevet et ensomt erhverv, der samtidig er under pres i miljøspørgsmål.  Industri og servicefag har for længst overhalet landbruget, når det drejer sig om betydningen for samfundets økonomi, men landbrugsindustrien leverer stadig en vigtig del vores eksport. Danmark er en af verdens største eksportører af svin og svinekød.

Og hvorfor fortæller vi lige den historie i Ringsted?

Den gode jord på Midtsjælland har fremmet en vegetabilsk produktion med hovedvægten på dyrkningen af korn og foderafgrøder. Denne skabte grundlaget for en markant fødevareindustri med bryggeri, dampmølle, fjerkræslagteri med dynefabrikken Ringsted-DUN samt slagteri. Disse industrier fandtes i mange provinsbyer, men i Ringsted holdt de længere pga byens centrale beliggenhed på Sjælland

Foto: Steen Olsson

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk