Detalje fra stenalderhus
Sorø Museum

De levende og de døde

Se arkæologernes bud på et hus fra bondestenalderen

Ved Vrangslund i Fjenneslev sogn blev der i 2004 fundet en hyttetomt med bevaret ildsted og spor efter flinthugning og madtilberedning.

Denne plads er indtil videre den eneste bosættelse fra bondestenalderen, der er udgravet i egnen omkring Sorø. En lang række fangstpladser fra Store Åmose samt utallige dysser, jættestuer og løsfundne flintredskaber viser, at egnen må have været ret tæt beboet gennem det meste af bondestenalderen.

Vi ved ikke præcis, hvordan husene har været indrettet, men vi har valgt at lave en rekonstruktion, der viser, hvordan arkæologerne forestiller sig, at et ca. 5000 år gammelt langhus kan have set ud.

 

 

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk