Odsherred Kunstmuseum

Kunstnerkolonien i Odsherred – et besøg værd

Odsherreds særprægede og varierede landskab udgør hovedparten af motiverne i kunstmuseets omfattende samling af Odsherredsmalernes værker.

Turbeskrivelse:

Det særprægede og afvekslende landskab i Odsherred har igennem mere end 150 år tiltrukket kunstnere. Der er derfor i høj grad landskabsmaleriet, der præger samlingen på Odsherreds Kunstmuseum, hvor jeres guide tager Jer igennem den omfattende samling af Odsherredsmalernes værker.

Odsherredsmalerne er betegnelsen for en gruppe unge malere, der i 1930erne slog sig ned i bakkerne ud mod Sejerøbugten og malede det vilde landskab, lyset og mødet mellem himmel og hav.  

Oplev atmosfæren og stemningen på Odsherreds Kunstmuseum, hvor der skabes en nær forbindelse mellem billedet og den omverden, hvorfra det stammer. Her er særlig fokus på landskabskunsten med landskabsmalerier inspireret fra området og fortolket af forskellige temperamenter.

Efter den guidede tur, er der fri adgang til at opleve museet på egen hånd.

For grupper op til 25 personer:
Varighed: Omvisningen tager ca. 45 minutter.

Pris:
Hverdage:             600 kr.
Weekender:          900 kr.
Entré: hertil kommer entré, gruppepris 65 kr. pr. person

For grupper op til 50 personer:
Varighed: Omvisningen tager ca. 65 minutter.
Større grupper modtages også. Jeres guide giver en fælles introduktion og 2 på hinanden følgende omvisninger a 25 minutter. Der er fri adgang til resten af museet og haven for den halvdel af gruppen, der ikke er i gang med omvisning.

Pris:
Hverdage:            900 kr.
Weekender:      1.200 kr.
Entré: hertil kommer entré, gruppepris 60 kr. pr. person

Tillæg: Særåbning for jeres gruppe udenfor åbningstid

Hverdage: 200 kr./time
Weekend: 300 kr./time

Der er både mulighed for at bestille omvisningen udenfor åbningstid og/eller at få museet for jer selv uden/før eller efter omvisning.

Praktiske oplysninger:
Forplejning: Forplejning kan ikke tilbydes på stedet, men mulighed for tilkøb ved besøg Malergården - kaffe/te og kage 50 kr. pr. kuvert og frokostplatte 135 kr. pr. kuvert
Tilgængelighed: Museet er desværre ikke kørestol egnet. Samlingerne befinder sig på tre etager, der er forbundet med trapper. Kun stueetagen og indgangspartiet kan nås uden trapper.
Toiletforhold: Ikke handicapvenligt.

Kan med fordel kombineres med:
a) Malergården i Plejerup, Grevinge. Fællesbillet med adgang til Odsherred Kunstmuseum og Malergården: 100,00 kr. gyldig samme og efterfølgende dag.
b) Odsherreds Kunstmuseum ligger i hjertet af det naturskønne Odsherred og turen til museet kan nemt kombineres med en tur rundt i det landskab, hvor Odsherredsmalerne fik deres inspirationen fra. Vi hjælper gerne med at planlægge en rute eller mulighed for tilkøb af en guidet tur.

Turbeskrivelse til print

 

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk