Ringsted Museum og Arkiv

Omvisning i Ringsted Vindmølle

Tag med på omvisning i Ringsted Vindmølle og oplev duften af nymalet mel.

Turbeskrivelse: 

Ringsted Vindmølle er en af den sidste mølle af sin art i Danmark, der stadig er i funktion hele året rundt.
Det er en særlig oplevelse at besøge en fuld funktionsdygtig vindmølle. Denne mølle er eksempel på en århundrede årige gammel håndværkertradition

Møllen blev genopført efter en brand i 1871 og malede kommercielt helt til 1965. Siden forfaldt møllen, og den havde brug for en gennemgribende restaurering, hvis den ikke skulle rives ned. Bjarne Jensen, en af byens driftige mænd, betalte for fuld restaurering af møllen, så den i dag står, som den ville have gjort i 1930’erne.

Morten Sørensen deltog i restaureringen, og har siden fungeret som møller ved Ringsted Vindmølle. Morten er altid klar med en fortælling om møllen eller en kæk kommentar. Han fortæller gerne om processen med at male mel, om mekanikken i møllen eller om andre detaljer vedrørende driften. 

Varighed: Omvisningen tager ca. 1 time

Pris for omvisning op til 25 personer:
Hverdage i åbningstiden:        600 kr.
Weekender i åbningstiden:     900 kr.
Herudover almindelig entré gruppepris 20 kr. pr. person 
(Ved antal over 25 personer, deles gruppen og pris for ekstra omvisning afhænger af antal personer)

Tillæg: Særåbning for jeres gruppe udenfor åbningstid
Hverdage: 200 kr./time
Weekend: 300 kr./time

Praktiske oplysninger:
Forplejning
: På Ringsted Museum og Arkiv kan serveres kaffe/te og nybagte boller, bagt med friskmalet mel fra Ringsted Vindmølle. Pris: 50 kr. pr.  kuvert.
Tilgængelighed: Der er kun begrænset adgang til møllen for kørestolebrugere og gangbesværede.
Toiletforhold: Der er ikke toilet i Ringsted Vindmølle, men handicapvenligt toilet forefindes på Ringsted Museum og Arkiv, der ligger lige ved siden af.

Turen kan med fordel kombineres med:
a) Billetten giver også adgang til Ringsted Museum & Arkiv på egen hånd.
b) Omvisning i Sct. Bendts Kirke.

Turbeskrivelse til print

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk