Ringsted Museum og Arkiv

Omvisning i Sct. Bendts Kirke, Valdemarernes smukke gravkirke

Tag med på en omvisning i Sct. Bendts Kirke, der er en af Danmarks smukkeste middelalderkirker.

Turbeskrivelse: 

Sct. Bendts Kirke er en af Nordeuropas første teglstenskirker og en af Danmarks smukkeste middelalderkirker. Oprindelig bygget som ydmyg klosterkirke, men revet ned i kampen om magten i Danmark i højmiddelalderen. Kirken huser nemlig noget så spektakulært som Knud Lavards helgengrav og de kongelige grave af hans efterslægt.

Hør alle de gode historier om Valdemarerne, der skabte det Danmark, vi kender i dag. Kalkmalerierne vækkes til live, når der bydes indenfor i Sct. Bendts Kirke med historier om Valdemar den Store, der byggede Nordeuropas første teglstenskirke – om den fagre dronning Dagmar, og om Dannebrog, der faldt fra himlen.

Vi besøger Valdemarernes gravsteder og ser på kalkmalerierne, der fortæller historier om kongefamiliernes liv og død. Der bliver også lejlighed til at se kirkens smukke kopi af Dagmarkorset og det spændende kirkemuseum.

Varighed: Omvisningen tager ca. 1 time

Pris for omvisning op til 25 personer:
Hverdage i åbningstiden:                                     600 kr.
Weekender i åbningstiden:                                   900 kr.
Herudover almindelig entré, gruppepris 20 kr. pr. person

Pris for omvisning op til 50 personer:
Hverdage i åbningstiden:                                     900 kr.
Weekender i åbningstiden:                                1.200 kr.
Herudover almindelig entré, gruppepris 20 kr. pr. person

Tillæg: Særåbning for jeres gruppe udenfor åbningstid

Hverdage: 200 kr./time
Weekend: 300 kr./time

Praktiske oplysninger:
Forplejning:
Kan tilkøbes på Ringsted Museum & Arkiv. Kaffe/te & kage: 50 kr. pr. kuvert. (Vælg mellem kage eller hjemmebagte boller af mel fra Ringsted Vindmølle)
Tilgængelighed: Der er kørestolsadgang og handicaptoilet i kirken.
Tilkøb:Tårntur. Hvis I ønsker at nyde den skønne udsigt over Ringsted by og Midtsjælland, kan I tilkøbe en tur i tårnet. Turen op går ad smalle trapper, så deltagerne skal være godt gående. Max. 25 personer afgangen. For hvert hold tager turen ca. 30 minutter. Pris: 50 % oven i omvisningsprisen.

Turen kan med fordel kombineres med:
a) Ringsted Museum & Arkiv på egen hånd. Billetten giver også adgang til Ringsted Vindmølle.
b) Omvisning i Ringsted Vindmølle.

Turbeskrivelse til print

Museum Vestsjælland, Oldvejen 25 C, DK-4300 Holbæk · Tlf +45 59 43 23 53 · sekretariat@vestmuseum.dk · www.vestmuseum.dk